Chikaner har generet mange trafikanter - nu bliver de fjernet

Betonklodser har været til gene for trafikanter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Der vil fremover blive sat andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger op ved arrangementer, hvor Østjyllands Politi konkret vurderer, at der behov for det.

De chikaner i form af betonklodser, der i et rum stykke har prydet Stadion Allé og Marselisborg Grønnevej i Aarhus, bliver nu fjernet.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne både sørge for, at sikkerheden er i orden og samtidigt genere borgerne mindst muligt, og det synes vi lykkes bedre uden de nuværende, midlertidige chikaneanlæg, som har virket generende for mange af de trafikanter, der færdes i området til dagligt, siger Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø.

Der vil fremover blive sat andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger op ved arrangementer, hvor Østjyllands Politi konkret vurderer, at der behov for det.

Chikanerne bliver fjernet i løbet af tirsdag.

Aarhus Kommune er ikke færdig med at investere i terrorsikring. Bünyamin Simsek vil således forsøge at skaffe fem millioner kroner til indkøb af sikring andre steder i centrum af Aarhus.

Ikke særlig kønt

Det drejer sig blandt andet om Ryesgade og Tivoli Friheden samt diverse flytbart inventar, der kan anvendes i forbindelse med arrangementer.

Chikanerne i Aarhus er flere gange blevet kritiseret for at være uskønne og til besvær for bilister.

Hos Aarhus Kommune er man klar over, at blokkene ikke just gør byen pænere.

- Der er nogle steder, hvor det ikke er særlig kønt. Men det var det, der kunne lade sig gøre på det tidspunkt. Vi har selvfølgelig hele tiden haft for øje at bruge pengene fornuftigt, sagde chef for Drift og Myndighed i Aarhus Kommune Kim Gulvad Svendsen i oktober sidste år til TV2 ØSTJYLLAND.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her