Den Uendelige Bro modtager særpris
Aarhus Kommune hylder værket fra Sculpture by the Sea med særpris
Aarhus Kommune har valgt at give værket 'Den Uendelige Bro' en pris for at være det bedste midlertidige arkitektur.
Den populære cirkelformede bro fra årets 'Sculpture by the Sea' i Aarhus har modtaget prisen, fordi den i følge kommunen har været med til at 'give liv til byen'.
En af arkitekterne bag, Niels Bjørn Povlsgaard, tror, at den store popularitet skyldes, at broen giver folk syn for noget nyt:
- Vi synes, man kunne tablere en fantastisk iscenesælttelse og en måde ligesom at komme ud over vandet og se udsigten på en anden måde, siger han i denne uges udgave af Kulturkampen.
Ejer af Molskroen vil flytte 'Den Uendelige Bro' til Ebeltoft
Siden Sculpture by the Sea har flere budt ind på at købe broen. Blandt andet har en rigmand fra Djursland forsøgt at få den genopført
på Djursland:
- Det er ikke afklaret, hvad der skal ske med den uendelige bro endnu, fortæller Niels Bjørn Povlsgaard.
Arkitekten håber dog, at broen kan blive genopført i Aarhus:
- For os ville det være fantastisk at kunne få broen genopført i Aarhus - ikke mindst fordi der har været så stor og positiv feedback og tilbagemeldinger fra mange, mange borgere, siger han.
Du kan møde Niels Bjørn Povlsgaard øverst på siden.
Du kan også se hele Kulturkampen i aften, onsdag, klokken 20.20, eller sehele udsendelsen her.