Frederiksbjerg Skole i Aarhus er snart klar til eleverne

En helt ny skole i Aarhus skal efter sommerferien være klar til undervisning

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En ny skole i bydelen Frederiksbjerg i Aarhus er snart klar til at tage imod elever. Og det bliver en meget anderledes og moderne skole, hvor der bliver brudt med nogle af de normer, der normalt er forbundet med en dansk folkeskole.

- Frederiksbjerg Skole er en skole, hvor der er lagt stort vægt på bevægelighed, det har været et gennemgående DNA i hele processen, siger projektleder ved Børn og Unge i Aarhus Kommune Henrik Rudfeld.

Folkeskolernes sommerferie er snart forbi, men bygningen står stadig tom, så de næste uger bliver travle, hvis skolen skal blive klar til første skoledag.

- Vi har først lige overtaget bygningen fra totalentreprenørerne og det er først når bygningen er vores, at vi kan begynde at sætte møblerne ind, så der kommer rigtig meget pres på her de næste 14 dage, hvor både flyttefolk og møbelleverandører kommer, og de sidste ting skal gøres endelig færdige, siger Henrik Rudfeld.

Børnene har dog ikke noget at frygte, mener Henrik, Frederiksbjerg Skole skal nok blive klar.

Det er vi, vi er klar til at tage imod børnene til tiden, siger Henrik Rudfeld.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her