Højsæson for IT-svindel: Medarbejder troede, han skulle vælge julegave

Det er højtid for IT-svindel. Black Friday, cybermonday og julehandel trækker folk på internettet i stor stil, og både derhjemme og på jobbet kan et forkert klik koste dyrt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mikkel Manthai fik en mail om, at han kunne vælge firmajulegaver. Troede han.

Mikkel Manthai fra virksomheden User IT havde ingen betænkeligheder, da han skulle vælge sin firmajulegave.

- Vi får adgang til en portal, og det tænker jeg ikke nærmere over, udover at jeg synes, det er spændende at komme ind og se, hvad man kan vælge i julegave, siger han.

Men Mikkel Manthai bliver skeptisk, da siden på hans computer pludselig beder ham oplyse det sammen brugernavn og kodeord, som han bruger på sit arbejde.

- Det er nok ikke så godt, tænker man så, siger han.

Tester medarbejderes kritiske sans

Heldigvis er den falske julegave e-mail ikke et ægte forsøg på at svindle oplysninger fra virksomheden, men en test.

Testen kommer fra IT-virksomheden CyberPilot, som laver falske phisingforsøg. E-mails, der forsøger at få vores oplysninger for at træne virksomheders medarbejdere i at undgå de farlige mails.

- Det her kalder vi atombomben indenfor phising-mails. Her appellerer vi virkelig til vores alles værste - vi vil nemlig bare gerne have vores julegave, siger Rasmus Vinge Hangaard, der er direktør i CyberPilot.

Rasmus Vinge Hangaard er direktør i CyberPilot.

Ifølge direktøren klikker fire ud af ti på den falske julegavemail uanset virksomhedens størrelse og erhverv.

Og nogle medarbejdere går endda endnu længere, fortæller han.

- Når vi sender denne mail, så er det cirka 25 procent af brugerne, der afleverer deres brugernavn og adgangskode til os. Det er ret vildt at tænke på, synes jeg, siger han.

CyberPilot træner omkring 200 virksomheder om året i at undgå phisingforsøg. 

Politi advarer

Hos Østjyllands Politi kan de genkende trusselsbilledet i forhold til svindelmails, som ikke bare er rettet mod virksomheder men også private.

- Vi ser desværre, at der er mange kriminelle, der udnytter, at vi handler meget på internettet. Og i en tid, hvor vi jagter gode tilbud til black friday og køber julegaver online, så ser de kriminelle, at der er et marked der, siger Tim Johansen fra Østjyllands Politi.

Tim Johansen fra Østjyllands Politis forebyggelsesafdeling opfordrer alle til at være opmærksomme på falske mails.

Politiet råder derfor alle til at tænke sig godt om, før man klikker på noget. 

Gode råd til at undgå svindel

Beskyt dine data: del aldrig passwords eller pinkoder med andre

Tænk dig om før du klikker: klik ikke på links i sms’er og mails, men gå i steder via den officielle hjemmeside

Tjek hvem du handler med: tjek hjemmesiden på trustpilot og handl kun med private, som er MitID validerede 

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her