Stor udrykning: Husbrand kvæler sig selv ihjel

Brandvæsnet rykkede fredag ud til et hus, der var fyldt med røg.

Video: SpotFoto

En beboer kom hjem til en grim overraskelse, da fordøren til et hus i Lystrup blev åbnet.

En tyk tåge af røg hang nemlig over alt indenfor og gjorde det umuligt at komme ind.

Østjyllands Brandvæsen blev tilkaldt og indsatte hurtigt røgdykkere for at komme ind i huset og finde kilden til røgen.

Ifølge operationschef Søren Møller fra Østjyllands Brandvæsen viste det sig dog, at husets beboere havde været heldige.

Der er meget store røg- og sodskader inde i huset
Søren Møller, operationschef, Østjyllands Brandvæsen

I stuen viste det sig, at der havde været ild i en sofa - hvordan den startede vides ikke. Branden havde brugt al ilten i rummet og var til sidst blevet kvalt og dermed skånet huset og beboerne for stor tragedie.

Da fordøren blev åbnet, var der formentlig gået nogle timer, siden branden var gået ud.

Selvom det ikke gik så galt, at ilden fik fat i hele huset, er der dog omfattende skader tilbage.

- Der er meget store røg- og sodskader inde i huset, og der er tilkaldt skadeservice for at hjælpe beboerne, fortæller Søren Møller.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her