Kine blev udsat for torturlignende vold: Chokeret over dansk lovgivning

190 voldtægter. Brækkede ribben. Blødninger i maven. Torturlignende vold og daglige trusler.

Det er svært at begribe, hvad 30-årige Kine Pedersen Aamodt fra Oslo har været udsat for. Gennem halvandet år boede hun sammen med en voldelig mand.

- Det var et helvede. Hver eneste dag gik du og tænkte: ”Hvad sker der i morgen? Hvad sker der, når jeg kommer hjem? Hvor slemt bliver det?” siger Kine Pedersen Aamodt til TV2 ØSTJYLLAND.

Den unge kvinde husker tilbage på en af de første weekender i forholdet. Det var der, volden begyndte. Det var der, hun blev udsat for det, der i en fængselsdom blev kaldt ”torturlignende vold.”

Først blev hun udsat for seksuelt overgreb på badeværelset. Derefter satte manden sig på en stol, placerede Kine Pedersen Aamodt foran sig og bad hende om at hoppe op og ned i takt med armene ud til siden.

- Hvis jeg kom ud af takt, blev træt eller glemte at se på den prik på døren, som han bad mig se på, så rejste han sig op og gik løs på mig, siger Kine Pedersen Aamodt.

Dømt til 13 års fængsel

I 2019 blev manden dømt til 13 års fængsel for vold mod Kine Pedersen Aamodt og en anden kvinde. Men en dag kommer han ud i friheden igen, og det er netop derfor, at vi er rejst til Norge.

Her på TV2 ØSTJYLLAND har vi gennem længere tid sat fokus på kvinder, der bliver forfulgt. Blandt andet udsendte vi i foråret podcasten "Forfulgt af Danmarks største stalker" om en mand, der gentagne gange kontakter og opsøger sin tidligere partner trods et polititilhold. 

I Norge har man et redskab, der forhindrer voldsdømte i at kontakte deres tidligere ofre. Det kaldes en ”omvendt voldsalarm” og er en fodlænke, som gerningsmanden får på. Hvis han kommer for tæt på sit offers bopæl, udløser det øjeblikkeligt en alarm hos politiet.

- Jeg kan virkelig ikke forestille mig, hvordan livet bliver med os begge på fri fod. Han bliver sluppet fri, men så er jeg på en måde tilbage i fængsel, siger Kine Pedersen Aamodt.

- Hvis han har en omvendt voldsalarm, vil jeg vide, at han faktisk ikke kan komme i nærheden af mig og slippe for at kigge mig over skulderen og være bange, når jeg skal sove, eller når jeg går i butikker.

Siden indførslen i 2013 er 70 personer blevet dømt til at bære den omvendte voldsalarm i Norge. De dømte har en omfattende voldshistorik, de har en historik for at bryde besøgs- og kontaktforbud og er tidligere straffede.

Indtil videre er der ingen af dem, der bærer fodlænken, der har forsøgt at nærme sig deres offer.

Danmarks største stalker

Den danske lovgivning giver mulighed for at udstede forskellige typer af forbud. Blandt andet et opholdsforbud, som forbyder den dømte at færdes i et bestemt område - og et tilhold, som forbyder den dømte at opsøge sit tidligere offer.

Men det er ikke en sikkerhed for, at gerningsmanden stopper sin forfølgelse.

 I podcasten ”Forfulgt af Danmarks største stalker” kan man høre om en mand kaldet Thomas, der trods et tilhold og tre fængselsdomme fortsætter med at opsøge sin ekskone.

Thomas er nu igen tiltalt for at bryde det tilhold, han har mod sin ekskone. Det er snart halvandet år siden, at ekskonen, kaldet Marie, meldte ham til politiet for at møde op ved hendes nye bopæl. 

Anklageskriftet er udarbejdet, men der er endnu ikke sat en dato for retssagen.

For Marie ville det give tryghed, hvis hun vidste, at Thomas ikke kunne nærme sig hende.

- Jeg synes, teknikken bag lyder god. Et opholdsforbud i dag er jo en skrivebordsafgørelse, og den giver ingen garantier for, at gerningsmanden ikke dukker op trods et opholdsforbud, siger Marie.

- Det er klart, at man er bekymret for, om han dukker op. Sådan en fodlænke vil kunne give en ekstra sikkerhed og en ekstra ro, siger hun.

Ordningen udvides i Norge

For nylig vedtog man i Norge at udvide ordningen med omvendte voldsalarmer. Et enigt Storting har signaleret, at mange flere skal udstyres med fodlænken.

Det glæder Sveinung Stensland fra partiet Høyre, som har stillet forslaget i Stortinget.

- Når en kvinde er blevet udsat for vold eller trusler, så er det hende, der er offeret. Det er urimeligt, at hun må bære ansvaret for sin egen sikkerhed. Vi mener, at den, som har udsat hende for vold og trusler, må bære byrden, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Er det ikke et meget voldsomt indgreb?

- De omvendte voldsalarmer virker jo på den måde, at hvis du nærmer dig et defineret område, så går der en alarm hos politiet. Det voldsomme indgreb er, at en mand har skambanket en kvinde, ødelagt hendes liv, voldtaget hende gentagne gange og opsøgt hende for at gøre hendes liv til et helvede. Det er der, jeg lægger mit engagement, siger Sveinung Stensland.

Kines sejr

For Kine Pedersen Aamodt var det også en personlig sejr. Hun har kæmpet i offentligheden for at få ordningen udvidet – og nu bruger hun sin egen historie til at hjælpe andre via sin Instagram-profil, "Du eier meg ikke".

- Mange har også nævnt, at de faktisk har set Instagram-profilen, imens de har været i den voldelige relation og på den måde fundet en vej ud af det. Og det var jo målet, siger Kine Pedersen Aamodt.

Hun glæder sig til at se den nye, norske lovgivning tage form. Og så håber hun, at vi også i Danmark vil gribe hårdere ind over for voldsudøverne.

- Jeg blev chokeret, da jeg hørte, at det ikke findes i Danmark. Jeg synes, det er helt sindssygt, når vi har en løsning, der måske ikke er en evig løsning, men det er en ganske god løsning og en stærk beskyttelse, vi har adgang til. Hvorfor bruger vi det så ikke?

- Jeg håber virkelig, at politikerne i Danmark er med på at placere ansvaret der, hvor det hører hjemme, siger hun.

Stor opbakning fra Christiansborg

På Christiansborg er der stor opbakning til at undersøge, om en lignende ordning kan implementeres i Danmark. Både Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Konservative er klar til at se nærmere på det.

- Når der er så gode resultater, som der er i Norge, så skal vi selvfølgelig se på det. Vi har et ansvar for at forebygge, at sådan noget her sker igen. De kvinder, der er udsat for sådan noget, de går i alarmberedskab 24/7, fordi det er så voldsom en oplevelse, så jeg synes helt sikkert, vi skal se på, om det her er en mulighed, siger retsordfører for Konservative, Britt Bager, til TV2 ØSTJYLLAND.

I juni fremlagde regeringen sit bud på en handlingsplan med 22 initiativer, der skal forhindre partnerdrab og partnervold. Her er de omvendte voldsalarmer ikke nævnt.

Burde det her ikke have været indført for længst?

- Jo. Der er ingen tvivl om, at der har været alt for lidt bevågenhed på det her. Der er heller ingen tvivl om, at vi langt tidligere skulle have lavet en handlingsplan. Nu gør vi det ordentligt, og så skal vi selvfølgelig også se til, hvad man gør i andre lande som i Norge, hvor man er langt længere fremme end i Danmark, siger Britt Bager.

Radikales Samira Nawa understreger, at det er et dilemmafyldt område og siger, at fodlænken kun skal benyttes i særligt grove sager. Ligesom Britt Bager vil hun nu dykke ned i de norske erfaringer.

- Selvfølgelig gør det indtryk, når kvinder i Norge beretter om, hvordan de har fået livet igen og ikke skal kigge sig selv over skulderen oven på en måske mangeårig periode, hvor de har levet med vold i hjemmet, siger Samira Nawa til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det er jo ret indgribende i den personlige frihed, og sådan som man ser det i Norge, så bliver det jo brugt, hvis volden har stået på i en lang årrække, eller der har været tale om særligt grov vold. Hvis man kan sætte sådan nogle rammer op i en dansk kontekst, så synes jeg, vi skal prøve at kigge på det, siger hun.