Kvinde på krisecenter står frem: Udstyr voldsudøvere med fodlænker
Både en beboer på et krisecenter og flere politikere ønsker omvendte voldsalarmer, så voldstruede kan få bedre beskyttelse.
I snart et år har Lisa boet med sine to børn på et krisecenter. Et trygt sted, hvor der bliver holdt øje med, hvem der kommer, og hvem der går.
Men den tryghed har hun ikke altid følt. I november sidste år flyttede hun på krisecenter, fordi hun frygtede for sin egen sikkerhed i sit daværende forhold.
- På et tidspunkt kan jeg mærke, at jeg hele tiden har så travlt med at holde øje og låse døre, at jeg beslutter, at vi ikke skal være der. Vi skal væk. Og så tager vi på krisecenter, siger Lisa, der af sikkerhedshensyn ikke optræder med efternavn.
Søndag fortalte vi om en norsk løsning, der effektivt har forhindret gerningsmænd i at opsøge deres tidligere ofre. Det kaldes en ”omvendt voldsalarm” og er en fodlænke, som man kan dømmes til at bære.
Hvis gerningsmanden nærmer sig sit tidligere offers bopæl, går der øjeblikkeligt en alarm hos politiet. Og hvis det står til Lisa, så bør man hurtigst muligt få indført noget lignende i Danmark.
- Jeg tænker, at det er et fantastisk initiativ, som jeg synes, man burde kigge på. Tingene vil være i en ramme, hvor jeg kan føle mig fri. Fuldstændigt fri, siger Lisa.
- Det fjerner ansvaret fra den, som er offer.
Forfølges trods tilhold
Her på TV2 ØSTJYLLAND har vi gennem længere tid sat fokus på kvinder, der bliver forfulgt. Blandt andet udsendte vi i foråret podcasten "Forfulgt af Danmarks største stalker.”
I podcasten kan man høre om en mand kaldet Thomas, der trods et tilhold og tre fængselsdomme fortsætter med at opsøge sin ekskone.
Hos Gaia Krisecenter i Aarhus kan man godt genkende det billede. Krisecenteret åbnede i november 2021, og der bor i øjeblikket elleve kvinder på stedet.
- Man fjerner sig fra sine vante rammer og tager sine børn med fra institutioner og skoler og lever i konstant angst for, hvornår man bliver opsøgt og hvor han er henne, siger medstifter Louise Hald til TV2 ØSTJYLLAND.
Hvem er det, man vil passe på? Er det voldsudøveren eller den voldsudsatte?
- At fjerne det element, der hedder, at man måske ikke skal kigge sig over skulderen, er jo en kæmpe fordel for de her kvinder.
Kvinderne, der bor på Gaia Krisecenter er alle blevet visiteret til det. Fælles for dem er, at de har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
Størstedelen af de kvinder, der i øjeblikket bor på centeret, er indlogeret med deres børn.
70 personer dømt
Ifølge Louise Hald skal vi i Danmark være langt bedre til at lære af erfaringerne fra andre lande – blandt andet fra Norge, som i en årrække har haft stort fokus på partnervold.
Siden ordningen med omvendte voldsalarmer blev indført i Norge i 2013 er 70 personer dømt til at bære fodlænken.
Er det ikke et alt for voldsomt indgreb i den dømtes frihed?
- Jo, men det er også et voldsomt indgreb i de voldsudsatte kvinder og børns frihed at skulle være bange altid. Hvem er det, man vil passe på? Er det voldsudøveren eller den voldsudsatte? siger Louise Hald.
Hverken Louise Hald eller Lisa mener dog, at de omvendte voldsalarmer kan stå alene. Behandling af gerningsmanden er også afgørende, hvis man vil partnervold til livs.
SF vil have afprøvet den norske model
Hvis det står til SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, så skal vi hurtigst muligt i gang med at teste de omvendte voldsalarmer i Danmark.
- Hvis de har noget, der virker, så er jeg parat til at indføre det. Jeg har kun én ting i tankerne, og det er at beskytte ofrene, siger Karina Lorentzen Dehnhardt til TV2 ØSTJYLLAND.
- Jeg synes, det er noget, vi bliver nødt til at undersøge nærmere. Jeg vil bede justitsministeren om at indhente oplysninger på den norske ordning, siger hun.
Jeg synes som minimum, vi skal have afprøvet den norske model herhjemme. Det lyder som en rigtigt god idé.
Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt har vi i Danmark tidligere testet GPS-fodlænker til bandekriminelle, men der var nogle tekniske udfordringer i forhold til signal og dækning.
- Det skal vi være opmærksomme på, så vi ikke giver ofrene en falsk tryghed, siger hun.
- Jeg synes som minimum, vi skal have afprøvet den norske model herhjemme. Det lyder som en rigtig god idé, hvis vi kan give offeret noget mere hjælp. Der er nogle ofre, som er udsat for meget intens, vedvarende og grov stalking, og vi skal hele tiden være undersøgende på, hvordan vi kan beskytte dem bedre.
Både Socialdemokratiet, Radikale Venstre, og Konservative bakker op om, at det er en interessant løsning, som nu skal undersøges nærmere.
