Kød=mord: McDonald's udsat for hærværk

McDonald's på hovedbanegården i Aarhus er blevet udsat for graffiti-hærværk. Gerningsmændene havde skrevet på vinduer og plakater.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Med graffiti var der skrevet tydelige budskaber på vinduer og plakater. Foto: Øxenholt Foto

Torsdag morgen fik Østjyllands Politi en anmeldelse om hærværk begået på McDonald's på hovedbanegården i Aarhus.

Gerningsmændene har skrevet med graffiti på plakater og vinduer. 

- Det er formentlig sket sen aften eller tidlig morgen, siger pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Det fremgår af billeder fra stedet, at der blandt andet er skrevet 'meat is murder, safe the animals' og 'stop killing'. 

Vi efterforsker det som en hærværkssag, men det er for tidligt at sige noget mere om sagen.
Jakob Christiansen, pressemedarbejder, Østjyllands Politi

Kender ikke gerningsmændene

På det sociale medie Reddit kan man se flere billeder, og brugere deler spekulationer om, hvem der står bag.

Brugeren Mikkelsen skriver:

- For hver gang jeg ser sådan en omgang barnligt bæ, bliver jeg lidt mere træt af veganere og vegetarer, selvom de fleste af jer sikkert er fine mennesker.

Politiet kan dog endnu ikke sige noget om gerningsmændene. 

- Vi efterforsker det som en hærværkssag, men det er for tidligt at sige noget mere om sagen, siger Jakob Christiansen. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her