Kommune importerer grøn energi: - Vi har ikke plads til solceller

Når du læser denne artikel, er der godt 51 procents chance for, at din mobil eller computer kører på grøn energi. 

Men i en ikke så nær fremtid, skal det gerne være vindmøller eller solceller, der lader den op hver gang. 365 dage om året.

Det kræver flere vindmøller og mange flere solceller, og det kommer der også til Aarhus. 

- Vores ambition er at være CO2-neutrale i 2030, og det er et ambitiøst mål, siger rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V.)

Men før den ambition skal lykkes, må Aarhus også importere vedvarende energi fra nabokommunerne - for eksempel Djursland. 

Er det ikke at pynte sig med lånte fjer, at jeres grønne ambitioner bliver indløst på Djurslands marker?

- Det gør de heller ikke. Vi har sat et højt ambitionsniveau i forhold til, hvad vi skal gøre inden for kommuens egen grænse, men vi er også nødt til at arbejde på tværs af kommunegrænser, siger Bünyamin Simsek. 

30 procent importeres i dag fra andre steder

I dag importerer Aarhus Kommune godt 30 procent af strømmen udenbys, og det håber kommunen på hurtigst muligt bliver grøn energi. 

Samtidig har kommunen lige udpeget 12 steder, hvor det kan være muligt at anlægge solcelleanlæg. Både anlæg mellem 10-50 ha og anlæg, der er større end 50 ha.

Et af de steder, hvor Aarhus måske kunne importere solcellestrøm fra, er lige ved Mette Johanne Vang Øroms hjem på Djursland.

Hun mener, at det er helt okay, at grøn energi sendes til Aarhus, men placeringen af solcellerne er ikke ligegyldig:

- Lidt firkantet sagt, så opnår Aarhus Kommune deres klimamål og lader andre tage slæbet. Jeg synes, at der er andre alternativer. De kunne for eksempel lægge solcellerne på jorden ved industriområder, på hustage eller på lagerbygninger, siger hun og fortsætter: 

- Jeg synes virkelig, man skal overveje, om det er den rigtige placering i den grønne omstillings navn at gøre naturen sort – gøre landskaberne sorte bogstaveligt talt, siger Mette Johanne Vang Ørom, til TV2 ØSTJYLLAND.

Solcelleanlæg svarende til 4.000 fodboldbaner

En ny optælling, som TV2 ØSTJYLLAND har lavet i 10 østjyske kommuner, viser, at der er ansøgninger og forespørgsler på solcelleanlæg for i alt 3.000 hektar jord. Det svarer til 4.000 fodboldbaner.

Særligt på Djursland er der mange henvendelser. Både i Norddjurs og Syddjurs har der været otte konkrete ansøgninger. 

Og det er altså herfra, at Aarhus Kommune måske ville kunne importere strøm i fremtiden. 

I Aarhus mener flere foreninger dog, at der er plads til endnu mere grøn energi fra vindmøller og solceller inden for kommunens egne grænser.

Blandt andet argumenterer det nystiftede Aarhus Vindmøllelaug for, at Aarhus skal satse på 100 procent vedvarende energi inden for egne grænser - primært fra vindmøller, men også fra solceller.

- Hvis vi skal importere fra nabokommunerne, så er der nogle andre, som må have de udfordringer og sætte nogle større parker op rundt omkring, så vi kan importere. Det synes vi ikke, er ansvarligt, siger Peter Esmann, bestyrelsesmedlem i Aarhus Vindmøllelaug, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvorfor er det ikke ansvarligt at importere, hvis det kan laves ude i oplandet?

- Du skal have gravet kabler ned eller sat dem henover hovedet på folk, som ville være trætte af at bo ved siden af dem. Det koster også noget for den kommune, der skal gøre det, så Aarhus sender bare regningen videre. Det synes vi ikke er så ansvarligt, siger Peter Esmann.

Aarhus Kommune mangler plads

I Aarhus vil Bünyamin Simsek gerne producere endnu mere solenergi - men der er ikke plads i kommunen, lyder det:

- Vi er en tæt befolket kommune med 350.000 indbyggere. Vi forventer, at vi bliver 450.000 inden for 30 år. Det kræver nogle arealer i forhold til, at vi også vil have billigere boliger. 

- Så vi er naturligvis nødt til at placere solcelleparkerne der, hvor de generer mennesker og natur mindst, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune (Venstre). 

Ønsker national strategi

Bünyamin Simsek ønsker samtidig en mere klar national strategi for placeringen af solcelleanlæg:

- Jeg synes, det er strategisk og økonomisk fornuftigt, at vi placerer energiproduktion, der hvor behovet er, og så undgår vi også at trække lange kabler, og de kan godt trækkes under jorden i dag. 

- Men det kræver igen, at vi fra nationalt hold fra Christiansborg har den nødvendige lovgivning og nødvendige fokus på at tænke i helheder, så det her ikke bliver et kapløb mellem kommunerne.

På Christiansborg lyder meldingen fra Jens Joel, der er medlem af Folketingets energi-udvalg (Soc. dem.), at de gerne vil være med til at lave nogle rammer - men at man lokalt skal beslutte, hvor solcellerne skal ligge:

- Til gengæld vil vi gerne sikre at nogle af dem, der tager ansvaret for den grønne omstilling og er med til at opsætte solceller eller vindmøller, også får en bonus for at være med til at skabe den grønne omstilling, siger Jens Joel (Soc. dem.)

Han mener ikke, at udfordringen i at strøm skal transporteres kan løses med en national strategi:

-  Det problem kan man derimod løse ved, at der er flere der deltager i den grønne omstilling, og at man for eksempel får udnyttet nogle flere tage til at opstille solceller. Vi sigter mod at få lavet mest og billigst muligt grøn strøm. Så er det kommunernes opgave at vurdere, om de har plads til det i deres kommune, siger Jens Joel.