Naboer protesterer mod kæmpe anlæg: - Ikke derfor, jeg flyttede hertil
Store solcelleanlæg står foran det helt store gennembrud i det østjyske. Blandt andet på Samsø, hvor Stine Riemann og mange andre frygter, hvad det kommer til at betyde for den ellers naturskønne ø.
Et sort aluminiumshav på størrelse med næsten 100 fodboldbaner kan i fremtiden erstatte grønne, bølgende marker, som noget af det første man ser, når man ankommer til Samsø fra fastlandet.
Udsigten til et 64 hektar stort solcelleanlæg midt på øen, der af mange forbindes med grøn natur og ren Morten Korch-idyl, vækker nu store protester blandt mange lokale, der ikke mener, at projektet er tænkt godt nok igennem.
I stedet for glæde og ro ved grøn og bølgende natur, så vil jeg komme til at kigge på mørkt, glat, og glinsende industrielt landskab
- Det bliver et symbol på noget stygt. Det er det, jeg tog væk fra. Som jeg plejer at gå udenom. Jeg nyder heller ikke synet af motorvejen, ligesom jeg heller ikke går ture i industriområder, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det er uinteressant. Det er dødt landskab. I stedet for glæde og ro ved grøn og bølgende natur, så vil jeg komme til at kigge på mørkt, glat, og glinsende industrielt landskab.
Sådan siger Stine Riemann, der for fire år siden fravalgte hovedstadens larm og støj og flyttede til øen med sin mand.
- Vi havde ikke valgt at købe hus her dengang, hvis vi vidste, at der lå sådan et anlæg lige rundt om hjørnet, siger hun.
Grønne ambitioner
Det er den lokale godsejer Anders Danneskiold Lassen, der har ansøgt kommunen om at opføre solcelleparken.
Og umiddelbart spiller solceller fint sammen med Samsøs visioner om at blive fossilfri i 2030. De 64 hektar solceller forventes nemlig at producere 60.000 megawatt-timers elektricitet om året.
Det svarer til hele 15.000 gennemsnitsfamilier med to voksne og to børns typiske årlige elforbrug.
Lige nu er projektet kun i høringsfasen, der slutter den 28. december, og kommunalbestyrelsen på øen regner med, at man tager endeligt stilling i starten af det nye år.
Det har et negativt, visuelt aftryk på landskabet. Det ville være løgn at påstå andet. Men vi får brug for mere strøm i fremtiden, og hvis det skal kunne betale sig, så skal vi op i den her størrelsesorden.
Per Urban Olesen (K) er kommunalbestyrelsesmedlem i Samsø Kommune, og selvom han godt kan se, hvorfor solcelleanlæg har vakt røre blandt lokalbefolkningen, så håber han, det ender med at blive godkendt.
- Vi kommer til at bruge mere strøm fremover i hele samfundet, så vi får brug for flere vindmøller og flere solcelleanlæg, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Men det er et kontroversielt emne, for det kommer til at gå ud over nogen. Det har et negativt, visuelt aftryk på landskabet. Det ville være løgn at påstå andet. Men vi får brug for mere strøm i fremtiden, og hvis det skal kunne betale sig, så skal vi op i den her størrelsesorden.
Hvorfor skal det absolut ligge ude i de åbne naturlandskaber langt fra de byer, der bruger mest strøm, og hvor store industriområder allerede har brudt naturen op?
- De kommer heller ikke til at slippe i Aarhus og så videre, men som det er nu, så er der ikke økonomi i det. Man skal bare op i en vis størrelsesorden per anlæg, og det kan man gerne bedst på de her store jordområder.
4.000 fodboldbaners forespørgsler
En rundspørge, som TV2 ØSTJYLLAND har foretaget i 10 østjyske kommuner, viser, at der i den grad er fart over solcelleplanerne i øjeblikket.
Konkret er der forespørgsler på bordet omkring solcelleanlæg for i alt 3.000 hektar jord i det østjyske.
Alle vil jo gerne have grøn energi - bare det ikke er i deres baghave. Men så får vi det jo aldrig.
Nogle steder er anlæggene klar til at blive bygget, mens de andre steder endnu blot er forespørgsler.
Selvom mange af dem ikke vil ende med at blive bygget, så svarer de 3.000 hektar jord - for lige at sætte det i perspektiv - til 4.000 fodboldbaner.
For eksempel i Aarhus Kommune, hvor man har udpeget mulige områder for solcelleanlæg og i den forbindelse modtaget 109 høringssvar indtil videre. Kun fire positive. Resten var kritiske.
Ét af de eneste steder, hvor der rent faktisk står et færdigt solcelleanlæg klar i Østjylland, er ved Voer i Norddjurs Kommune, hvor det også affødte lokale protester.
Men Ib Kristoffersen, der har direkte udsigt til solcelleparken fra sin have, kan ikke hidse sig op over det store anlæg.
- Alle vil jo gerne have grøn energi - bare det ikke er i deres baghave. Men så får vi det jo aldrig. Mig generer det altså ikke. Det er da bare godt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Ikke imod solceller eller grøn omstilling
Selvom Stine Riemann er imod planerne om solcelleanlægget, så bifalder hun egentlig ambitionerne om, at Samsø skal gøres fossilfri i 2030.
- Vi er jo ikke imod solceller. Tværtimod. Jeg skulle da være den første til at plastre mit tag til med dem, hvis det battede noget. Det er ikke det, der er pointen, siger hun.
Vi er jo ikke imod solceller. Tværtimod. (...) Men det placereres altid midt på store åbne og grønne områder. (...) Hvorfor ikke langs motorveje og i industriområder, hvor naturen allerede er ødelagt
Ligesom Per Urban Olesen mener hun dog, at der mangler en klarere national strategi for, hvor man placerer anlæggene.
- Det placereres altid midt på store åbne og grønne områder. Hvorfor ikke langs motorveje og i industriområder, hvor naturen allerede er ødelagt, og hvor man er tættere på de byer, hvor strømmen faktisk skal bruges.
Men er det ikke bare det offer, man må tage, hvis man vil den grønne omstilling?
- Nej. Jeg synes ikke bare, vi skal ofre alt for den grønne omstilling. Ikke når vi faktisk har alternativer. Skulle det endelig ligge på Samsø, så mener jeg faktisk, at der er bedre steder, svarer Stine Riemann og fortsætter:
- Og så er Samsø jo for så vidt selvforsynende med strøm. Jeg ved godt, at vi kommer til at bruge mere i fremtiden, men lige nu har vi ikke brug for det her solcelleanlæg. Strømmen vil blive sendt til fastlandet alligevel.
Høringsperioden på Samsø slutter den 28. december, og der vil blive taget endeligt stilling til projektet i begyndelsen af det nye år.
På et virtuelt borgermøde den 16. november var der dog en del skepsis at spore blandt kommunalpolitikerne, ligesom borgmester Marcel Meijer (S) var blandt dem, der stemte imod planerne i første omgang.
