Landevej spærret efter solouheld - person sad fastklemt

Vejen blev efter lidt mere end en time ryddet, så trafikken igen kan glide på stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Uheldet er sket et sted her på Østergårdsvej nær Beder og Solbjerg. Foto: Presse-fotos.dk

Opdateret version

Artiklen er opdateret klokken 18.28 med information om, at der nu er ryddet op på vejen.

Østjyllands Politi var sammen med brandvæsenet til stede på Østergårdsvej, der forbinder Beder og Solbjerg.

Her skete der onsdag klokken 17.20 et færdselsuheld ved landsbyen Ask, og meldingen lød på fastklemte personer.

Til TV2 Østjylland fortæller brandvæsenets operationschef Anders Rathcke, at der er tale om et solouheld, hvor brandvæsenet har assisteret med at få skabt adgang til én person, der rigtignok sad teknisk fastklemt i køretøjet.

- Vedkommende er kommet fri og er givet videre til ambulancepersonalet. Vores opgave består nu i at få ryddet op på vejen, hvor vi skal have fjernet den forulykkede bil. Den spærrer vejen derude, siger Anders Rathcke.

Klokken 18.25 skriver Østjyllands Brandvæsen på W, at der nu er ryddet op på stedet.

Der er ingen meldinger om, hvordan ulykken er sket, eller hvad status er på den person, der er blevet behandlet af ambulancepersonalet.

Uheldet skete et sted på Østergårdsvej mellem Beder og Solbjerg. / Foto: Google Maps

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her