Nægter at flytte: - Politiet må hive hende ud
En gruppe beboere i Gellerup kæmper fortsat for at kunne blive i deres lejligheder, som efter planen skal rives ned.
Nedrivningerne er sådan set allerede så småt i gang. Beboere på stribe er blevet opsagt, og næsten alle lejligheder er rømmet og tømt. Der er sat træplader op for dørhullerne, og hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, en bulldozer kunne vælte betonblokken hvert øjeblik, det skulle være.
For Brabrand Boligforening er i fuld gang med at gennemføre helhedsplanen for Gellerupparken og indfri de krav, der er fulgt med 'ghettoloven'.
Der er bare ét stort problem:
Der er stadig lys i en håndfuld lejligheder, hvor familier nægter at forlade deres hjem. De har smidt opsigelser i skraldespanden, hængt protestbannere på deres altan og lagt sag an mod boligforeningen.
En af dem er Mouhibe Khattar, der bor i en lejlighed på nedrivningsudpeget blok på Jettesvej sammen med sin yngste søn.
- Jeg har boet her i 38 år, så det er en meget svær og stressende situation at stå i. For jeg vil bare ikke flytte. Jeg har mistet min søn i denne lejlighed, og hans værelse står uberørt. Så jeg skal ingen steder, siger hun.
Hendes datter og repræsentant Rima Zamzam slår fast, at moren ikke kommer til at forlade lejligheden frivilligt.
- Hun flytter ikke, før den dag politiet kommer og hiver hende ud af lejligheden med en gyldig lov i hånden, siger Rima Zamzam og tilføjer:
- Og hvorfor skal hun overhovedet sparkes ud herfra? Hun elsker at bo her. Sådan ville man ikke behandle beboere andre steder. Det er diskriminerende og racistisk, mener jeg.
Landet i EU-Domstolens højeste instans
Konflikten er nu kommet helt derud, at landsretten har bedt EU-Domstolen om vejledning. Domstolen skal konkret forholde sig til, om der i den danske såkaldte ghettolov er ulovlig diskrimination af borgere med ikke-vestlig baggrund eller ej.
Sagen blev præstenteret for 15 dommere i Luxembourg mandag eftermiddag, og de skal nu bruge de næste måneder på at vurdere, om Danmark har forbrudt sig EU's direktiv.
Den sag kan potentielt få meget stor betydning, så både Mouhibe Khattar og datteren Rima Zamzam var hoppet med i den bus, beboere og aktivister fra Gellerupparken havde sendt til Luxembourg for at overvære retsmødet og protestere mod den danske lovgivning.
Baggrunden for det konkrete opsigelsesbrev, som Mouhibe Khattar og flere hundrede andre lejere i Gellerupparken har modtaget, er, at en række boligblokke skal rives ned som en del af den omfattende helhedsplan for området.
Nogle af blokkene skal jævnes med jorden, så der bliver plads til nybyggeri, andre skal sælges til private investorer, og nogle skal renovers. Alt sammen med det formål skabe et mere blandet område med færre almene familieboliger og flere ejerboliger, private udlejningsboliger og mere erhverv.
Hvad er et parallelsamfund?
Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
For i den lovgivningspakke om parallelsamfund, som blev vedtaget i 2018, blev boligområder, der blev kategoriseret som en hård ghetto (i dag kaldet omstillingsområder) pålagt at nedbringe antallet af almene familieboliger.
Hele misæren handler om, at ét af kriterierne for, hvornår et boligområde fik stemplet, går på andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Det er altså ikke kun socioøkonomiske faktorer som kriminalitet og antal beboere på overførselsindkomst, der er problemet, men også hvor mange beboere, der har rødder i for eksempel Mellemøsten og Afrika.
- Jeg er så træt af den måde, områder som Gellerupparken bliver omtalt på. Det bliver jeg ramt af. For det handler ikke kun om at ændre de fysiske rammer og forbedre området. Men om at der nogle bestemte mennesker som min mor, der ikke må bo her, siger Rima Zamzam.
Familien kom til Danmark fra Libanon i 1984 og har boet i Gellerupparken siden 1987.
Flere familier nægter at flytte
Mouhibe Khattar er ikke den eneste stædige lejer på Jettesvej.
I alt er der fire ud af 46 lejligheder i den nedrivningsudpegede blok på Jettesvej, hvor der stadig er beboere, der nægter at flytte, selvom det er næsten et år siden, de skulle have forladt lejlighederne.
I tre andre blokke er der én familie i hver blok, der nægter at flytte.
Også 59-årige Ezzedine Azzam har krøllet opsigelsesbrevet sammen.
- Jeg har boet her i 22 år. Mine børn er vokset op her, og det er her, vi har familie, netværk og gode fællesskaber. Og så er området flot, og der er alt det, vi skal bruge, lige i nærheden. Så jeg har helt simpelt ikke lyst til at flytte, siger Ezzedine Azzam, der bor i lejligheden med sin kone og datter.
Han er også principielt imod loven og ønsker den ændret.
- Jeg er generelt imod at rive blokkene ned i stedet for at renovere dem, og synes, det er uretfærdigt, at vi skal tvinges væk fra vores hjem, for jeg tror ikke på, at ghettoloven er lovlig. Den er racistisk og diskriminerende, siger Ezzedine Azzam
Men der er vel god grund til at prøve at ændre beboersammensætningen, når der nu er problemer med kriminalitet og andre sociale udfordringer i området?
- Vi har aldrig skabt problemer for nogen. Så hvorfor skal min familie tvinges til at flytte, fordi der er en lille gruppe i området, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt?
Hvordan har du det med, at du og din familie forsinker store, dyre byggeprojekter og står i vejen for boligforeningens og kommunens planer? Er de ikke trætte af jer?
- Jo, sikkert. Men jeg er også ved at være godt træt af trusler om tvangsflytning, en diskriminerende ghettolov og i det hele taget en urimelig behandling af lovlydige, rolige beboere som mig, siger han.
Helhedsplanen
I 2019 blev Brabrand Boligforening pålagt at rive 400 boliger ned i forbindelse med Aarhus Kommunes helhedsplan for Gellerup og Toveshøj.
I stedet skal der opføres en ny folkeskole og nye boliger i området.
Ud over Aarhus Kommune har entreprenørselskabet A. Enggaard købt en del af arealerne og planlægger at opføre 250 etageboliger og 220-230 rækkehuse.
Venter spændt på afgørelse
Ezzedine Azzam var også - ligesom Rima Zamzam - med på busturen til Luxembourg, hvor der var mulighed for at overvære retsmødet.
- Det var virkelige interessant. Det er jo en vigtig sag, så det er klart, jeg er spændt på, hvor det lander, siger Ezzedine Azzam
Rima Zamzam fortæller, at hun var optimistisk allerede inden retsmødet i Luxembourg i mandags. Efter at have hørt de kritiske spørgsmål til den danske stats advokat under retsmødet, er optimismen ikke blevet mindre, fortæller hun.
- Det var virkelig spændende at være med til, og det lød som om, statens repræsentant var lidt i knibe, så jeg er håbefuld, siger hun.
Brabrand Boligforening vil ikke spekulere i mulige konsekvenser af EU-Domstolens vurdering, fortæller direktør Kristian Würtz.
- Vi er da spændte på, hvor det lander, men vi er også trygge ved de handler, vi har foretaget som boligforening, for vi har forholdt os til den gældende lovgivning, siger han.
Social- og Boligministeriet udtaler sig ikke om den verserende retssag men oplyser, at generaladvokaten ved EU-domstolen endnu ikke har givet besked om, hvornår hendes forslag til afgørelse bliver fremlagt, ligesom det heller ikke vides, hvornår der falder en dom i sagen.
