Ny forskning fra AU: Kræft kan i fremtiden findes i blodet
En simpel blodprøve vil muligvis kunne afsløre, om en person har kræft. Det viser ny forskning foretaget af Aarhus Universitet
På verdensplan bliver 14 millioner mennesker hvert år diagnosticeret med kræft.
I mange tilfælde bliver kræften først opdaget, når sygdommen er så fremskreden, at der kun er få behandlingsmuligheder tilbage.
I fremtiden vil en simpel blodprøve måske kunne bruges til at afsløre, om en person har kræft. Og dermed give mulighed for, at kræft opdages tidligere i forløbet.
Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har medvirket i en stor international undersøgelse, hvor man har afprøvet en genetisk test, hvor man med en blodprøve kan afgøre, om der er kræftmutationer i blodet.
DNA-stumper i blodet
Hos både raske og syge personer frigiver kroppens celler små stykker DNA til blodet. Det gælder også kræftceller.
Det betyder, at kræftpatienter har DNA med kræftmutationer i blodet.
I undersøgelsen deltog 194 patienter med kræft og 44 raske personer. Forskerne kiggede på underlivskræft, brystkræft, tarmkræft og lungekræft.
Jeg tror, at flere vil have lyst at deltage, hvis de i stedet kunne gå til lægen for at få taget en blodprøve.
Selv ved tidligere stadier af kræft kunne forskerne se muteret DNA i blodet.
- I dag er der nogle screeningsprogrammer, hvor op til 40 pct. af de inviterede vælger ikke at deltage. Det gælder for eksempel tarmkræftscreening. Måske er forklaringen, at tarmkræftscreeningstesten, er baseret på en afføringsprøve, hvilket kan være en barriere for nogle, siger Claus Lindbjerg Andersen, der er en af forskerne bag projektet i en pressemeddelelse. Han er professor på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
- Jeg tror, at flere vil have lyst at deltage, hvis de i stedet kunne gå til lægen for at få taget en blodprøve.
Opdage tilbagefald
Claus Lindbjerg Andersen mener også, at testen vil kunne bruges til at løbende at screene personer, der har høj risiko for a udvikle kræft, for eksempel medlemmer af familier med arvelig brystkræft eller tarmkræft. Samtidig vil testen også kunne bruges til løbende at holde øje med, om der efter en operation for kræft skulle komme tegn på, at kræften vender tilbage.
- Hvis vi kan opdage kræfttilbagefald tidligt, så er der håb for, at vi kan gribe ind og helbrede patienten, siger Claus Lindbjerg Andersen.
Næste skridt i arbejdet med testen bliver at sammenligne den med kendte screeningsprogrammer – i første omgang programmet for tarmkræftscreening.
