Politiker var selv ansat på Kaffegal - og blev frosset ud af leder

Bonnie Retsloff blev i oktober 2016 ansat som administrativ medarbejder i foreningen ChangeMakers, der ejer Café Kaffegal. Hendes opgave var at lave en trivselsmåling samt en social- og værdiskabelsesundersøgelse.

Rapporter, som Aarhus Kommune blandt andet har lagt til grund for ikke at afbryde samarbejdet med cafeen - trods klager fra 13 navngivne tidligere ansatte samt andre personer, som kommunen selv har interviewet.

Bonnie Retsloff forlod sit job i marts 2017. Hun følte ikke, at hun kunne stå inde for den trivselsmåling, som hun var ansat til at lave.

- Jeg interviewede cirka ti medarbejdere og efter samtaler med dem og mine egne observationer af arbejdsmiljøet, ønskede jeg at tegne et mere nuanceret billede end et glansbillede. Det er vigtigt for disse medarbejdere at have et job, og der er mange, der er glade, siger Bonnie Retsloff til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Men de accepterer også ting, som jeg ikke mener, at de burde. Men det stod hurtigt tydeligt for mig i samarbejdet med cafeens ledelse, at man ikke ønskede en upartisk trivselsrapport. Stedet ønskede ikke at gribe i egen barm.

Leder er sin egen værste fjende

Hun lider selv af gigt – og er ikke psykisk sårbar. På trods af denne gigt, og selv om der i hendes kontrakt, stod anført, at hun var administrativ medarbejder, blev hun udover arbejdet med rapporterne sat til at være tjener og opvasker.

Bonnie Retsloff oplyser, at hun gik til Kaffegals leder, Brian Sørensen, med sine observationer af et presset arbejdsmiljø, hvor han, ifølge hendes oplevelser, ikke altid talte ordentligt til personalet.

- Jeg oplever jo, som der også står i trivselsundersøgelserne, de mange glade medarbejdere, der har noget at stå op til og udvikler sig. Men jeg har også oplevet en leder, der svinger meget – der er sin egen værste fjende. Det er ikke ond vilje, men han drukner i den kæmpe store og vigtige opgave, som han har taget på sig. Jeg begyndte at gå ham på klingen – og så ændrede tonen over for mig sig gradvist, siger Bonnie Retsloff.

Hun kontaktede, hvilket et telefonnotat, som TV2ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i, bekræfter, Aarhus Kommunes Jobcenter.

- Jeg advarede dem om, at rapporterne ville ende med at være Brian Sørensens produkt, og at jeg stillede mig tvivlende over for, om den ville vise et nuanceret og ærligt billede af arbejdsmiljøet.

Byrådspolitiker ansat på Kaffegal

Claus Thomasbjerg er to gange blevet valgt ind i byrådet i Aarhus for SF, hvor han fra 2006-13 var en fremtrædende skikkelse i partiet. Men i 2010 var han ansat som kommunikationsmedarbejder i foreningen ChangeMakers, der ejer Kaffegal.

- Jeg var ansat som Brian Sørensens højre hånd, og det gik også fint i starten, men gradvist blev han mindre og mindre tilgængelig, og til sidst blev jeg frosset ud sådan, som der også er medarbejdere, der nu står frem og fortæller, siger Claus Thomasbjerg til TV2 ØSTJYLLAND.

Claus Thomasbjerg var dengang - som nu – en engageret fortaler for socialøkonomiske virksomheder, men på Kaffegal opdagede han, at Brian Sørensen havde en anden dagsorden og kun i mindre grad bekymrede sig om sine ansatte.

- Jeg synes, at det er meget bekymrende, det der er foregået, og jeg kan genkende meget af det, som de tidligere ansatte nu står frem og fortæller, siger Claus Thomasbjerg.

I dag fortryder han, at han dengang betragtede sine oplevelser på Kaffegal som en privatsag, der ikke vedkom byrådet, og at han derfor ikke agerede som politiker.

- Jeg ser desværre ingen anden udvej end, at kommunen trækker sin støtte til Café Kaffegal og får de sårbare medarbejdere ansat andre steder, siger Claus Thomasbjerg

Kan ikke genkende sin egen rapport

Når Bonnie Retsloff i dag ser den trivselsundersøgelse, som hun begyndte på, men aldrig gjorde færdig, har hun svært ved at genkende konklusionerne.

- Havde jeg selv skrevet den, havde jeg anført, at forfatteren selv har en gigtsygdom – men er tvunget til at sidde på en barstol. At jeg skulle være tjener, selv om det ikke stod i min kontrakt, og at Brian Sørensen er så presset, at han ikke har en god tone og ikke sørger for, at der bliver taget alle skånehensyn. At der er en gruppe medarbejdere, der er fantastisk loyale, som er glade for at have noget at stå op til, og at de måske ikke altid er i stand til at sige fra, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Bonnie Retsloff har i dag følgende råd til ikke bare Aarhus Kommune men alle kommuner, der sender psykisk sårbare ud i socialøkonomiske virksomheder i håb om, at de vil blive styrket og vende tilbage til arbejdsmarkedet.

- Kom på flere uanmeldte besøg. Følg mere op på de ansatte. Hav et fokus på, at det er en gruppe meget taknemmelige ansatte, der måske ikke altid er i stand til at sige fra. Den sociale værdi ved at komme i arbejde er fantastisk vigtig for mange psykisk sårbare – men forholdene skal om muligt være endnu bedre end almindelige virksomheder.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Brian Sørensen, men i trivselsundersøgelsen fra 2017 skriver ChangeMakers, at selv om resultaterne for de forskellige målinger i forbindelse med projektet er flotte, så er der altid plads til forbedringer, da intet er perfekt.

”ChangeMakers har også et frafald af psykisk sårbare borgere (3 i 2015 samt 3 i 2016), som steg af toget enten fordi de syntes, at der var for travlt på arbejdspladserne eller ikke følte at deres behov og personlige ønsker blev til tilgodeset i et tilstrækkeligt omfang. At kunne rumme alle forskellige psykisk sårbare borgere i en socialøkonomisk virksomhed er nok utopisk, men de, som er motiveret og oprigtigt er interesseret i at indgå i sociale arbejdsfællesskaber med andre, skal ChangeMakers fortsat invitere ind i foreningens socialøkonomiske ’mini-samfund’.

Havde ChangeMakers ikke været begrænset af rimelighedskravet i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats i forhold til at have psykisk sårbare borgere i virksomhedspraktik (kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere m.fl.) kunne endnu flere have været ’udsat’ for de beskæftigelsesrettede indsatser som ChangeMakers yder og måske ville skabelsen af social værdi hos dem have været deres springbræt ud på det danske arbejdsmarked.”