Regeringens tryghedspakke møder kritik: - Det er bare for at ramme brune mennesker

- Jeg synes, at det mellem linjerne er så tydeligt, at de ting, der bliver gjort, ikke bliver gjort for at løse problemet. Det er for at ramme brune mennesker, lyder det fra Jesper Rasmussen, der bor i Gellerupparken i det vestlige Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er ikke alle, der er lige begejstret for regeringens nye forslag til en tryghedspakke, der blandt andet skal gøre op med kriminelle og utryghedsskabende unge med ikke-vestlig baggrund.

Tryghedspakken består af fire initiativer. Med dem vil regeringen blandt andet gøre det nemmere for almene boligforeninger at smide lejere ud, der bliver dømt for kriminalitet samt give decideret forbud mod at færdes i og omkring værtshuse for unge med plettet straffeattest i op til to år. Desuden skal politiet  have mulighed for at udstede et generelt forbud mod at opholde sig i et afgrænset område, hvor en gruppe personer skaber utryghed.

Frygter det vil sætte folk i bås

Baggrunden for de nye initiativer er blandt andet, at cirka halvdelen af alle indsatte i de danske fængsler har indvandrerbaggrund. Problemet ved de nye initiativer er bare, at alle indvandrerdrenge ikke er kriminelle. Med de nye initiativer føler Jesper Rasmussen, at alle indvandrerdrenge bliver sat i bås.

- Hvis man vil løse problemet, så skal man begynde med at skaffe folk arbejde og løse folks problemer. For mig er det et spørgsmål om folk med sociale problemer i området, og i stedet for at løse dem, så smider man dem ud af deres hjem eller anholder dem for at samles. Jeg synes, det er almindelig racisme, og jeg synes i øvrigt, det er ulækkert, siger han.

Og han bakkes op af Karim Mohammad, der er studerende på Viby Business College.

- Jeg passer min skole, jeg passer mit arbejde. Jeg gør de ting, som jeg bør og skal gøre. Bare fordi der er et par stykker, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så skal det gå udover os alle sammen, lyder det fra Karim Mohammad.

Domstolene skal være hurtigere i deres sagsbehandling

Også direktøren for Brabrand Boligforening er forbeholden overfor de nye initiativer. Han så hellere, at domstolene blev hurtigere i deres sagsbehandling.

- Jeg tror, man skal kigge på den sagsbehandlingstid, der er ved domstolene, fordi vi oplever meget lange sagsbehandlingstider ved domstolene, siger han.

Han kommer med et eksempel, som omhandler en beboer, der i maj 2018 begår alvorlig kriminalitet, men først i december 2021 skal der afsiges dom.

- Det er jo den sagsbehandlingstid, der skal afkortes, hvis der skal opnås en større grad af retsfølelse, siger han.

Borgmester positiv overfor initiativerne

Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), ser dog mere positivt på initiativerne. Han mener, at regeringen med de nye initiativer sender et skarpt signal til dem, der skaber utryghed, og til de bandemedlemmer, der lige nu er i konflikt med hinanden i Aarhus.

- Vi finder os ikke i som samfund, at de skaber utryghed, og at de ødelægger det for alle de borgere, der bare gerne vil have lov til at leve deres liv i ro og fred, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Han fortæller desuden, at det bliver politiets opgave at håndhæve initiativerne.

- Det er jo politiet, der har en opgave med at komme ud og få taget fat i dem, som skaber den her utryghedsskabende adfærd, siger han.

Initiativerne kræver lovændringer. Derfor vil regeringen fremsætte et lovforslag i begyndelsen af det nye år med henblik på, at tiltagene kan træde i kraft til sommer.