Truede ekspedient med kniv: Ville have smøger og kontanter

Mand røvede en Shell på Skanderborgvej

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Google Street View

En ukendt gerningsmand røvede en Shell-tankstation i Viby syd for Aarhus. Gerningsmanden truede ekspedienten med en kniv, og ekspedienten udleverede herefter et mindre kontantbeløb og nogle cigaretter til manden, der herefter forsvandt fra stedet.

- Døren til tankstationen var låst, og da gerningsmanden henvender sig, låser ekspedienten op, fordi han ser fredelig ud, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen.

Gerningsmanden beskrives som værende mellem 15 og 20 år gammel og mellemøstlig af udseende. Han er spinkel af bygning med kort sort hår, gerningsmanden talte dansk med accent og var iført en sort hættetrøje, sorte bukser og sorte sko.

Røveriet fandt sted søndag aften klokken 22.43 på Skanderborgvej i Viby, hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her