VIDEO: Fragtskib ankommer med årets julegaver

Fragtskibet Mette Mærsk har flere end 2500 containere med til Aarhus Havn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fragtskibet Mette Mærsk ankom til Aarhus Havn onsdag morgen.

Med under ti dage til juleaften er julen snart i sigte. Det er gaverne også.

Onsdag morgen klokken 04.00 ankom det sidste Mærsk-fragtskib ved navn Mette Mærsk inden jul til Aarhus Havn – fyldt op med potentielle julegaver fordelt i flere end 2500 containere.

Generelt så er alle julepakkerne sikret.
Dennis Lenthe Olesen, administrerende direktør, APM Terminals

Stor travlhed i branchen

Mette Mærsk er ét ud af mange store containerskibe, der har lagt til i havnen i Aarhus i løbet af de seneste måneder, som resultatet af en øget efterspørgsel af blandt andet forbrugsvarer under coronakrisen.

Det har betydet stor travlhed i skibsbranchen, eftersom 90 procent af vores varer bliver leveret med skib.

- Der har været nogle forskydninger globalt, som har gjort, at det ikke er alle varer, der måske har den samme rådighed. Men generelt så er alle julepakkerne sikret, siger administrerende direktør ved APM Terminals, Dennis Lenthe Olesen.

Efter planen vil samtlige 2500 containere fra fragtskibet Mette Mærsk være læsset af og ligge parat til at blive fragtet videre ud til butikkerne torsdag aften.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her