Aarhus Arkitekterne kaster sig ind i oldekolle-projekt

Tegnestuen Aarhus Arkitekterne er klar til at udrulle det helt store oldekolle-projekt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et stigende antal ældre flytter i bofællesskab, oldekolle, og den lunte har de lugtet hos tegnestuen Aarhus Arkitekterne.

- Der er helt sikkert et stigende fokus på bofællesskaber for ældre, og vi har udviklet et koncept til det norske marked, som også kan være interessant til det danske marked, siger Lotte Rolighed, der er segmentansvarlig hos Aarhus Arkitekterne til TV 2 I ØSTJYLLAND.

Ældre Sagen har registreret 67 oldekoller i Østjylland, og meget tyder på, at tallet vil stige i de kommende år.

TV2 Østjylland sætter fokus på at blive ældre med ny teknologi på vej. Læs mere om det her. 

Dertil kommer de bofællesskaber for ældre, som ikke er blevet registrerede.

- Vi har kigget på analyser, der viser at en stor del af de ældre er interesserede i bofællesskaber. Indtil videre snakker vi med grundejere og boligforeninger om, hvor det kunne være oplagt at bygge et bofællesskab. Vi har fået mange henvendelser fra almindelige borgere, så der er en enorm interesse – ikke kun på investorniveau, siger Lotte Rolighed.

Nu mangler der bare det rigtige projekt, og så kan tegnestuen gå i gang med det konkrete arbejde med bofællesskaberne.

For Aarhus Arkitekterne handler det om at designe fremtidens seniorbofællesskaber efter de ældres ønsker.

Entertainer Viggo Sommer leger med tanken om oldekolle for at holde ensomheden for døren.

- Ældre i bofællesskaber har forskellige behov. Nogle vil eksempelvis gerne have to separate soveværelser og andre har behov for et stort dele-køkken. Men fælles er, at man tager lidt af kvadratmeterne fra den enkelte bolig og lægger ind i fællesområderne. Det er vigtigt, at det er tegnet og placeret, så man ser og møder hinanden, siger Lotte Rolighed.

Du kan læse mere om konceptet fra Aarhus Arkitekterne, der hedder ’Lev Drømmen’, på denne hjemmeside

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her