Lasse forsvarer titel: Var den hurtigste til at løbe nøgen

For andet år i træk vandt Lasse Høj Høstrup det legendariske nøgenløb til årets Kapsejlads i Universitetsparken

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere tusinde unge mennesker er i disse timer samlet i Universitetsparken til den traditionsrige Kapsejlads, og udover Kampen Om Det Gyldne Bækken er nøgenløbet et af højdepunkterne. Det er netop blevet afviklet, og vinderen blev en kending af løbet.

Det er et godt minde at have. Nu har jeg noget i tasken, der skal drikkes.
Lasse Høj Høstrup, vinder af nøgenløb

Lasse Høj Høstrup vandt nemlig for andet år i træk foran omkring 20-25 konkurrenter, der havde smidt kludene for at tage del i løbet.

Undervejs bød strabadserne på flere styrt, hvilket formentlig skyldes et mere eller mindre voldsomt indtag af alkohol blandt deltagerne, og i sidste ende var det altså sidste års vinder, der igen kunne svømme først over målstregen.

Se klip fra nøgenløbet her. 

- Jeg er pisse glad, og det er vildt fedt. Jeg havde håbet på at vinde igen, men det er jo aldrig sikkert. Jeg fik en rigtig god start, og selvom der blev moslet lidt langs stien, så var jeg først i vandet, og det er vigtigt, siger Lasse Høj Høstrup til TV2 ØSTJYLLAND efter triumfen.

Under løbet havde vinderen påført et gopro på ryggen, der filmede alle de konkurrenter, han gav baghjul.

- Det er et godt minde at have. Nu har jeg noget i tasken, der skal drikkes, fortæller Lasse Høj Høstrup.

Du kan se interview med vinderen i videoen øverst i artiklen. Herunder kan du se, hvordan det så ud, da han vandt løbet i 2016:  

 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her