Alvorlig ulykke ved Foldby: Motorcyklist er afgået ved døden

Politiet arbejder på at kortlægge omstændighederne omkring ulykken

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Google Maps

En mandlig motorcyklist er lørdag aften afgået ved døden efter et alvorligt færdselsuheld nord for Foldby.

Østjyllands Politi blev orienteret om ulykken klokken 16.36, som skete på Skanderborgvej nord for den østjyske landsby.

Ifølge vagtchef Carsten Dahl er der tale om en 55-årig mand fra Skanderborg:

- Vi blev orienteret omkring dødsfaldet klokken 18.15, siger han til tv2oj.dk og forklarer de formodede omstændigheder omkring ulykken:

- Motorcyklen kører fra nord mod syd og i et venstresving kommer han så over i den forkerte vejbane.

Motorrcyklisten ramte derefter ind i sidespejlet på en modkørende bil, hvorefter han kørte ud i rabatten og blev slynget af motorcyklen.

Skanderborgvej blev spærret umiddelbart efter sammenstøddet, men er nu genåbnet. En bilinspektør arbejder dog stadig på stedet for at forsøge at finde den endelige årsag til ulykken.

Føreren af bilen har ikke pådraget sig skader.

Den 55-årige mands pårørende er blevet underrettet omkring ulykke, oplyser politiet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her