Kenneth endte i asfalten på grund af løsgående hund

Cyklisten fra Hammel styrtede, da han ramte en hund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et brækket kraveben, et brækket skulderblad, seks brækkede ribben, en brækket tommeltot, en blodansamling i maveregion og masser af hudafskrabninger.

Det er resultatet, efter at Kenneth Gislum fredag morgen ramte en løsgående hund og styrtede på sin cykel.

- Havde jeg ikke haft hjelm på, så er jeg sikker på, at jeg ikke havde været her i dag, siger den stærkt forslåede motionscyklist til TV2 Østjylland.

Rammer hunden og styrter

Han var på vej på arbejde og cyklede fra Hammel mod Søften i solskin og medvind.

Men lige før Søften går det galt. Kenneth Gislum kommer susende med 50 kilometer i timen ned ad bakke. Han ser en mand på venstre side af cykelstien, da mandens hund pludselig løber ud fra noget buskads på højre side.

- Hans hund er løbet fra ham, og han forsøger at få den tilbage, fortæller Kenneth Gislum.

Sekundet efter rammer han hunden og styrter.

Kenneth Gislum vurderer, at cykelhjelmen reddede hans liv.

- Hold din hund i snor hele tiden

Siden har han ligget på Skejby Sygehus. Han betragter selv det skete som et hændeligt uheld og har fået en god snak med hundeejeren. Men den voldsomme oplevelse får ham alligevel til at komme med en opfordring.

Jeg synes, man skylder sig selv og omverdenen at have sin hund i snor hele tiden.
Kenneth Gislum

- Jeg synes, man skylder sig selv og omverdenen at have sin hund i snor hele tiden og i en snor, hvor man rent faktisk har styr over sin hund, siger Kenneth Gislum.

Hunde skal som udgangspunkt altid være i snor, når man færdes i byen. Uden for byen er det ejerens ansvar, at der er styr på hunden, hvis den er løs.

- Det kan godt være, at man ikke har sin hund i snor og har taget et bevidst valg om, at jeg har styr på min hund, men så kan der altså ske noget som det her. Der kan ske noget med hunden, og der kan ske noget med et andet menneske, siger Kenneth Gislum.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her