Ungt par føler sig tvunget til at flytte til Sverige
Et par fra Hinnerup er flyttet til Sverige, for manden kan undgå at blive smidt ud af Danmark. Om et halvt år flytter de tilbage og kan formentlig få opholdstilladelse gennem andre regler.
Udlændingeloven er benhård på mange punkter. Det har et ungt par fra Hinnerup måtte sande. For nylig valgte de at flytte til Sverige. Ellers ville manden med stor sandsynlighed blive udvist til hjemlandet Congo.
Om et halvt år har de planer om at flytte tilbage og søge om en ny opholdstilladelse. De forventer dermed at kunne blive familiesammenført.
Det er da latterligt, at vi ikke bare kan blive boende i Hinnerup. Vi er som familie selvforsørgende. Jeg arbejdede 48 timer om ugen.
Til den tid søger de via de såkaldte EU-regler, som er en del mere lempelige end de danske.
- Det er da latterligt, at vi ikke bare kan blive boende i Hinnerup. Vi er som familie selvforsørgende. Jeg arbejdede 48 timer om ugen, vi har ingen gæld og har ikke brug for systemets hjælp, siger Elisabet Nørgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
Så ingen anden udvej
Under missionsarbejde i Afrika fandt hun sin kommende mand Christian Birindwa Mweze, og de rejste til Hinnerup sammen.
De er blevet gift og har fået to børn. Håbet var, at de kunne slå sig ned i Østjylland og starte en tilværelse sammen der.
Sådan skulle det ikke gå.
- Mine forældre bor ved Hinnerup, og vi vil virkelig gerne bo der. Men vi opfylder ikke alle forudsætningerne for, at min mand kan få opholdstilladelse efter de danske regler. Så vi så ingen anden udvej end at flytte, fortæller Elisabet Nørgaard.
Svært at flytte til et nyt land
Elisabet Nørgaard blev gift med sin mand i Uganda i 2016. Han er fra Congo, men på grund af uroligheder her flyttede han til Uganda.
I Uganda fik parret deres første barn, som dog blev født i Danmark. De første to år af hendes liv foregik i Afrika, inden familien flyttede til Hinnerup i 2019, og året efter fik de et barn mere.
Nu er familien så samlet i Göteborg.
- Især min ældste datter har lidt svært ved at skulle lære endnu et nyt sprog, og hun kan ikke forstå, at de andre børn ikke kan dansk. Det er altid svært at slå ned i et andet land, vi ville gerne have været det foruden, siger Elisabet Nørgaard.
- Derfor håber jeg også meget på, at vi ikke skal bo her mere end det halve år.
Bruger retten til at bevæge sig frit
I Sverige skal de så tage varigt ophold, hvilket skal bevises ved at gemme kvitteringer, få svenske bankkonti og svensk sygesikringsbevis.
Men der er ikke tale om en decideret finte eller et hul i loven, lyder det fra en advokat med speciale i udlændinge- og asylret.
Nogen vælger at få en dækadresse i udlandet for på den måde at komme uden om de danske regler, men det kan give bagslag.
- Det er EU-regler om fri bevægelighed, som parret benytter sig af. Som dansk statsborger kan du altid tage til et andet land for at arbejde og få familien med, siger advokat Helle Holm Thomsen til TV2 ØSTJYLLAND.
- Nogen benytter sig så af reglen om fri bevægelighed til at komme uden om de danske regler, fortsætter hun.
Er ikke ukompliceret
Når så de har bosat sig i eksempelvis Sverige, har fået arbejde og har haft permanent ophold i landet i en periode, kan de benytte sig af samme regler, når de flytter tilbage igen.
Men det er ikke helt ukompliceret, og der er stadig risiko for at få afslag på opholdstilladelse i Danmark.
- De skal være virkelig indforstået på at etablere sig i Sverige og skal have reelt ophold. De får afslag, hvis ikke de kan bevise det. Nogen vælger at få en dækadresse i udlandet for på den måde at komme uden om de danske regler, men det kan give bagslag, siger Helle Holm Thomsen.
Ingen krav om længde
Ifølge advokaten er der ikke nedskrevne regler for, hvor længe en familie skal bo i et andet land, før de kan vende tilbage og søge om opholdstilladelse efter EU-reglerne.
I familien fra Hinnerups tilfælde er planen et halvt år i Sverige.
Danske statsborgere får ikke en fair chance for at bo i deres eget fædreland. Det er helt skørt.
Under alle omstændigheder synes folketingsmedlemmet Andreas Steenberg (RV), at det er meningsløst det, som familien er tvunget til.
- Danske statsborgere får ikke en fair chance for at bo i deres eget fædreland. Det er helt skørt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
'Vil jo ikke nasse på systemet'
Andreas Steenberg mener, at der skal skelnes mellem dem, der ender i Danmark sammen på grund af kærlighed og dem, der med hans ord bare vil "nasse på systemet".
I det konkrete tilfælde har ægteparret kunne forsørge sig selv.
- De skal ikke kunne modtage kontanthjælp, så skal opholdstilladelsen bortfalde. Men hvis parret kan klare sig selv og endda bidrage økonomisk til Danmark, så skal de have lov til at blive. Det mener jeg, lyder det fra Andreas Steenberg.
Hvert år er der 6-700 danske statsborgere, som får afslag på familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle.
Afslaget kan skyldes forskellige ting som ægtefællens uddannelsesniveau, engelsk-kundskaber og parrets samlede indtægt.
Forsvarer stramme regler
Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, mener, det er vigtigt med stramme regler for familiesammenføring.
Og der er efter hans mening nødt til at være ens regler for alle.
- Vi skal ikke være en magnet for asylpar fra hele verden. Derfor synes jeg, det er godt med stramme regler. Og der er altså stadig mange, som bliver familiesammenført i Danmark, siger Rasmus Stoklund til TV2 ØSTJYLLAND.
Tallene viser desuden, at reglerne ikke bliver misbrugt.
Han ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men mener ikke, at det er noget stort problem, at et par vælger at tage til for eksempel Sverige for så at rejse hjem igen senere.
- Der er også andre kriterier, som skal opfyldes, end at man har boet i et andet land. Tallene viser desuden, at reglerne ikke bliver misbrugt, siger folketingsmedlemmet.
