ACH afværger pokalexit i overtiden - Pourie sender RFC videre

Horsens' Superligahold var få minutter fra at ryge ud af DBU Pokalen til hold fra Danmarksserien. Randers FC videre efter målfest

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Randers FC vandt onsdag aften på udebane med 6-2 over danmarksserieklubben Lystrup.

AC Horsens balancerede på randen af pokal-exit, da superligaholdet onsdag aften var på besøg hos IF Lyseng fra Danmarksserien.

Klubben fra Aarhus-området bragte sig foran allerede efter et minuts spil, da Jeppe Stryno scorede til 1-0, og den stilling holdt de 90 minutter ud. Først i overtiden lykkedes det superligaholdet at udligne ved Kim Aabech, og så måtte opgøret ud i forlænget spilletid.

Her kunne holdet fra den fjerdebedste række ikke være med, og Horsens endte med at vinde 4-1.

Der var til gengæld ingen slinger i valsen, da Randers FC onsdag var på besøg hos Danmarksserieholdet Lystrup.

Superligaholdet hentede en sikker 6-2-sejr, da man specielt i første halvleg lagde hårdt ud.

Efter 35 minutter var Randers foran 3-0 efter scoringer af Mikael Ishak, Marvin Pourie, Edgar Babayan, og Pourie gjorde det med sin anden scoring i kampen til 4-0 få minutter senere, før hjemmeholdet fik reduceret.

Blandt andet Pourie fik scoret en gang mere i anden halvleg, hvor også hjemmeholdet i overtiden blev noteret for en scoring mere.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her