Nicklas fangede en fisk, der satte skub i en sag om 191 millioner kroner
- Så får jeg det her brutale ryk. Helvede bryder jo løs, og den tager 70-80 meter line i første udløb. Det er helt vildt, og da den springer fri af vandet, kan jeg ikke tro mine egne øjne. Alt sitrer i kroppen, fortæller Nicklas Engelbrecht Sørensen.
Han smiler bare ved tanken om oplevelsen. Når han genfortæller sin lystfiskerhistorie fra den augustdag i 2017, bliver blikket fjernt, som om han ser det hele for sig igen.
Sammen med en kammerat går han ude på revet ved Tønballe, hvor Horsens Fjord munder ud i havet. Små bølger ruller ind over kysten og reflekterer solens stråler, der indimellem finder et hul i skyerne. Vandet er stille – lidt for stille. Der skal være mere gang i havet, før rovfiskene jager, tænker han.
Da jeg får at vide, at det er en sølvlaks, bliver jeg fuldstændig forvirret
Men det skal vise sig at være en usædvanlig dag på flere måder. For selvom havet er for roligt til rovfisk, rører de på sig alligevel.
- Vi ser hurtigt nogle store fisk, der springer, så pulsen stiger med det samme, fortæller Nicklas.
Kort efter mærker den rutinerede lystfisker et lille nøk, som om en fisk puffer til fluen for enden af linen. Og så kommer det brutale ryk.
Det er den anden, store laks, han fanger i sensommeren 2017. En fantastisk oplevelse for enhver lystfisker, men han har alligevel svært ved at tro sit held.
- Det er havørreder, vi fisker efter i Danmark. Der er ikke så mange andre at vælge imellem, og da jeg får den her fisk i nettet, tænker jeg, at det er en flot, blank havørred. Men jeg kan hurtigt se, at der er et eller andet ved den, der ikke ligner en havørred, siger Nicklas.
Han kontakter Statens Naturhistoriske Museum i København og sender fisk, billeder og skælprøver ind til forskerne. Museets analyser viser, at Nicklas har fanget en sølvlaks. Og nu stiger mystikken.
- Da jeg får at vide, at det er en sølvlaks, bliver jeg fuldstændig forvirret. Det er superfedt, at jeg er en af de første, der har fanget en sølvlaks i Danmark og måske i Europa. Men der er noget helt galt, for du fanger ikke bare en sølvlaks i europæisk farvand. De lever i Stillehavet og er aldrig observeret i Europa, fortæller han.
Da andre østjyske lystfiskere også får sølvlaks på krogen, stiger fornemmelsen af, at der foregår noget usædvanligt under overfladen langs de østjyske kyster.
- Rapporter om underligt udseende ørreder eller laks fra flere steder i Østjylland har floreret på internettet gennem de seneste måneder. Vi har derfor hentet nogle af fiskene hos de lystfiskere, der har fanget dem, udtaler fiskespecialist Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum til netnatur.dk sidst i september 2017.
Snart retter mistanken sig mod en storspiller i den lokale fiskeindustri. Og få år senere er sølvlaks i tusindvis en del af en retssag om mulig havforurening og en potentiel uretmæssig fortjeneste på mere end 190 millioner kroner.
En mistanke, en fisk og en anklage
I farvandet ud for Snaptun rager Hjarnø Havbrugs store cirkulære fiskebure op af havet. Ved første øjekast er der ikke andet at se, men når havbrugets båd lægger til og sætter fodringen i gang, brydes havoverfladen af tusindvis af sultne fisk i et inferno af fodringsrus.
Fiskene opdrættes hen over foråret og sommeren, og når fiskene har den rette størrelse, bliver de hevet op, tømt for rogn, slagtet og solgt. Og det er en god forretning.
Op gennem 90’erne og 00’erne vokser Hjarnø Havbrug ifølge regnskaberne til en virksomhed med årlige millionoverskud og stadig flere ansatte.
Men havbrug er en omdiskuteret størrelse på grund af frygten for, hvordan den højkoncentrerede fiskeproduktion påvirker miljøet.
Ifølge Miljøstyrelsen udleder havbrug kvælstof, fosfor og organisk stof fra foderspild og ekskrementer, som kan påvirke plante- og dyrelivet alt efter det enkelte havbrugs størrelse og beliggenhed.
De to faktorer er netop omdrejningspunktet, da beboere på Endelave i 2014 går til kamp mod Hjarnø Havbrugs planer om at etablere et nyt havbrug ud for øen.
Beboerne er bekymrede for, hvordan et havbrug vil påvirke plante- og dyrelivet i det Natura 2000-område, der strækker sig fra udmundingen af Horsens Fjord, forbi Hjarnø og hele vejen rundt om Endelave, ligesom de frygter for vandkvaliteten ved badestrandene på den sydlige del af øen.
Beboerne danner foreningen Endelavegruppen og gør indsigelse mod planerne efter et møde på kroen i februar 2014, hvor folkene bag Hjarnø Havbrug præsenterer deres planer.
Vi kan med simple beregninger og målinger regne ud, at der er en overproduktion
Undervejs i forløbet opstår mistanken om, at Hjarnø Havbrug producerer langt flere fisk end tilladt med en øget risiko for havmiljøet til følge. Rygterne i lokalområdet siger, at der ligger alt for mange fiskebure i havet, og da talsmanden for Endelavegruppen, Anders Grosen, er geograf, griber han til kort og fotos for at få syn for sagn.
- Det falder mig naturligt at finde luftfotos frem og sammenligne forskellige år og se, hvordan antallet af bure øges og øges. Vi kan med simple beregninger og målinger regne ud, at der er en overproduktion på mindst fire gange det, der er tilladt, siger Anders Grosen.
Han er en mand med sine meningers mod, og han kærer sig om miljøet, naturen og dyrelivet ved Endelave, hvor han og hustruen har sommerhus og er kommet i 22 år.
Når de går tur langs stranden, er vandet ofte blævret, og ifølge Anders Grosen er det et tegn på, at vandet er overgødet - at der er for mange næringssalte i vandet. Han og de øvrige medlemmer af Endelavegruppen mistænker, at udledningen stammer fra havbruget.
- Det er en katastrofe, vi er vidne til, og så er vi nødt til at reagere, siger han.
12. december 2015 politianmelder Endelavegruppen havbruget til Sydøstjyllands Politi.
- Omfanget af de forsætlige overtrædelser er så omfattende, at de har potentiale til at blive en af tidens største miljøskandaler, skriver gruppen i anmeldelsen.
Men ifølge Anders Grosen fører anmeldelsen ikke umiddelbart det store med sig, og der skal tilsyneladende gå flere år, før der kommer skred i sagen.
Det sker, da Danmarks Sportsfiskerforbund i 2018 indgiver en politianmeldelse og afleverer en række sagsakter, som ifølge forbundet dokumenterer en betydelig overproduktion af regnbueørreder, urigtige oplysninger i havbrugets årsberetninger samt produktion af en fremmed fiskeart uden de nødvendige tilladelser.
Blandt striben af potentielle overtrædelser, som vi peger på, er overproduktion nok den værste.
Sportsfiskerforbundet mistænker ligesom Endelavegruppen, at det går lidt for godt med produktion af fisk på Hjarnø Havbrug. Forbundets henvendelser til Hedensted Kommune har, mener de, ikke ført noget med sig, men da Nicklas Engelbrecht Sørensen og andre lystfiskere i 2017 begynder at fange sølvlaks i Horsens Fjord, er grænsen nået. Danmarks Sportsfiskerforbund sætter gang i en større kulegravning, og det er dokumentationen herfra, forbundet overdrager til Sydøstjyllands Politi i juni 2018.
- Blandt striben af potentielle overtrædelser, som vi peger på, er overproduktion nok den værste, for det kan medføre en stor, ekstra udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet, udtaler daværende formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen, dengang.
I juni 2020 bliver der rejst tiltale mod ejeren af Hjarnø Havbrug, Anders Østergaard Pedersen, der ifølge politiets estimater skal have tjent over 190 millioner kroner på den ulovlige havbrugsdrift i perioden 2013-2018.
Anklagerne omfatter brud på miljøbeskyttelsesloven og straffeloven ved urigtige indberetninger til myndighederne om fiskeopdræt og miljøforhold. Konkret skal havbruget have udledt over 750 ton kvælstof og fosfor mere end tilladt, ligesom der skal være udsat over 373.000 sølvlaks - ligeledes uden tilladelse.
Det er de sølvlaks, Nicklas Engelbrecht Sørensen og andre sportsfiskere får på krogen i sensommeren 2017, efter der er sket et udslip fra havbruget. Da Hedensted Kommune senere spørger til Hjarnø Havbrugs mulige opdræt af de eksotiske laks, oplyser havbruget, at det har opdrættet 29.000 sølvlaks. Ifølge anklagerne er der imidlertid tale om 12 gange så mange.
En sag der har fået lang line
I dag - over fire år senere - er retssagen mod Anders Østergaard Pedersen fortsat ikke afgjort.
Blandet andet som følge af et lettere mystisk forløb, hvor en del af det materiale, Sydøstjyllands Politi har beslaglagt, ganske enkelt er forsvundet. Der er tale om ikke mindre end 77 ringbind fra havbrugets administration.
- Det er jo en beklagelig sag, at vi har ringbind, der forsvinder for os. Vi har undersøgt, hvor akterne er blevet af, og vi kan ikke finde dem. Vi ved ikke, hvad der er sket med dem, siger chefanklager ved Sydøstjyllands Politi Michael Møller Hansen.
Landsretten har siden afgjort, at sagen godt kan køre videre på trods af de manglende ringbind. Men da retsmøderne blev genoptaget i oktober 2022, opstod der nye udfordringer. Nu var det den tiltalte havbrugsejer, Anders Østergaard Pedersen, der ikke mødte op, da han ifølge sin forvarer havde en uopsættelig tid hos lægen.
Et langt forløb
TV2 Østjylland har kortlagt forløbet om sagen mod Hjarnø Havbrug og ejer Anders Østergaard Pedersen.
Følg historierne fra i dag og de kommende tre dage i TV2 Østjyllands udsendelse kl. 19.30.
Derfor er sagen nu udsat igen. Denne gang et år til halvandet og i den periode skal det undersøges, om Anders Østergaard Pedersen er i stand til at møde i retten fremover, eller om sagen skal køre videre uden hans tilstedeværelse.
Det langstrakte sagsforløb frustrerer talsmanden for Endelavegruppen, der syv år efter den første anmeldelse stadig afventer en afgørelse.
- Der er jo ingenting sket i virkelighedens verden. Der har været en masse juristeri og sniksnak, men der er ikke flyttet en tøddel. Jeg er forarget dybt ned i min sjæl over, at det kan ske, når vi tror, vi har et pænt og velordnet Danmark, der passer på miljøet, siger Anders Grosen.
Anders Østergaard Pedersen selv har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig i anklagerne og gør det fortsat.
I et skriftligt svar til TV2 Østjylland fortæller havbrugsejeren, at han kæmper med hukommelsen som følge af to blodpropper.
I forhold til havbrugets udledning forklarer han, at han ud over fiskeopdræt har drevet muslingeopdræt, da muslinger netop kan optage de næringsstoffer, som fiskeopdrættet udleder. En forklaring han også har givet i retten.
- Vi begyndte med at kombinere muslingeopdræt og havbrug i 2012, således at vi netto kunne overholde vores udledningstilladelser, skriver Anders Østergaard Pedersen og hævder derudover, at alle relevante myndigheder har haft kendskab til hans opdræt af sølvlaks.
Han forklarer videre, at han fik Hedensted Kommunes ord for, at der ikke var fare for forurening i Miljølovens forstand.
- Havbruget fik tilladelse til produktion af ørreder og opdræt af muslinger i fuld neutral balance ved Endelave. Desværre blev tilladelsen trukket tilbage efter protester fra organisationer, skriver han og hævder, at hans virksomhed har været udsat for en hetz.
- Lystfiskere og miljøorganisationer har ihærdigt - og med politiets hjælp - forsøgt at nedlægge os. Vi har gentagne gange klaget over politiets efterforskning, men uden resultat. Og det selvom efterforskeren lige fra start chikanerede virksomhedens medarbejdere, skriver Anders Østergaard Pedersen.
På kysten ved Horsens Fjord står Nicklas Engelbrecht Sørensen forundret tilbage efter at have fulgt sagen fra sidelinjen.
- Jeg synes, det er noget rod, som sagen er forløbet. Jeg er jo bare en ydmyg lystfisker, der elsker mit lokale fiskevand og det område, jeg selv er vokset op i, siger han.
Og selv om historien med de kamplystne sølvlaks i sensommeren 2017 kan få enhver passioneret lystfisker til at spidse ører, håber han, at sagens opklaring kan sætte en stopper for eksotiske fisk, der ikke hører hjemme i de danske farvande.
- Det er altid federe at fange en vild fisk. Undslupne laks fra et havbrug - det er altså ikke noget, der tæller højt på listen.
Svar fra myndighederne
TV 2 Østjylland har spurgt Sydøstjyllands Politi, om efterforskningen af sagen gik i gang ved den første politianmeldelse i 2015, eller om det først skete ved Danmarks Sportsfiskerforbunds politianmeldelse i 2018?
Sydøstjyllands Politi har ikke ønsket at stille op til et interview om det spørgsmål, men har sendt følgende skriftlige svar:
”Sydøstjyllands Politi kan oplyse, at sagen i sit hele har krævet en omfattende efterforskning, der indeholder en række efterforskningskridt – herunder ransagninger – og forelæggelse for både Miljøstyrelsen og Statsadvokaten i Viborg. Et længerevarende efterforskningsforløb i en større sag medfører ofte, at flere medarbejdere arbejder med sagen både samtidigt og efter hinanden fx som følge af stillingsskifte eller andre forhold. Det samme gælder for anklagere. Når anklageskriftet er indgivet til retten, er det herefter retten, der fastsætter berammelsestidspunktet, der bl.a. er påvirket af, hvornår sagens parter og deres advokater kan give møde.”
TV2 Østjylland har også anmodet Hedensted Kommune om et interview som følge af kommunens rolle som tilsynsførende myndighed i sagen.
”Vi ser os ikke i stand til at medvirke i et interview pga. den igangværende retssag. Sagen er overgivet til politiet, og desuden er kommunen ikke længere tilsynsmyndighed med havbrugene. Den opgave har staten overtaget,” lyder svaret fra kommunen.
Tekst: Kristian Jakobsen
Research: David Essenbæk Jakobsen
Foto og video: TV2 Østjylland, Nicklas Engelbrecht Sørensen og Google Maps
Redaktør: Michael Lauritsen
Layout: Maja Kærhus Jørgensen og Kristian Jakobsen
Udgivet: Februar 2023
Få hele sagen som podcast her:
