Politi søger vidner efter overfald i Horsens
Politiet søger vidner til episoden, eller folk der måske kender de to gerningsmænd
På en parkeringsplads ved Grønlandsvej i Horsens blev en mand fredag aften klokken 22.03 overfaldet.
Manden sad på parkeringspladsen og nød det gode fredagsvejr, da tre personer nærmede sig ham. Der var tale om to mænd og en kvinde.
- De to mænd begynder at slå manden med flere knytnæveslag, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Hans Hoffensetz.
Læs også:
Der havde ikke inden overfaldet været nogen uoverensstemmelse mellem offeret og overfaldsmændene. De tre personer forsvandt hurtigt efter overfaldet fra gerningsstedet.
Offeret blev kørt til skadestuen, hvor han blev behandlet for sine skader.
Karakteristisk udseende
Politiet leder nu efter vidner, som har set episoden, eller folk som måske har kendskab til gerningsmændene.
- Den ene mand har et ret karakteristisk udseende, siger Hans Hoffensetz.
Den ene af de to mænd beskrives som værende dansk af udseende med slank bygning. Han har under det ene øje en tatovering, der muligvis er to røde streger, men det kan også være det danske flag. Derudover har manden flere tatoveringer i ansigtet og på halsen. Han har også et lang lyst skæg.
Den anden mand beskrives som cirka 180 centimeter høj med markerede kindben. Han har lyst slikhår og en brun læderjakke.
Det var på en parkeringsplads ved Lidl ved Grønlandsvej i Horsens, at overfaldet fandt sted: