For langt mellem lægerne: Kühnau vil have læger i yderområder

Anders Kühnau (S) vil have fordelt Region Midtjyllands læger anderledes rent geografisk

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Genrefoto. Foto: Mikkel Møller Jørgensen - Ritzau Scanpix

For mange mennesker i Region Midtjylland har for langt hen til deres læge, fordi lægerne er geografisk forkert placeret.

Det mener Anders Kühnau (S), der stiller op til regionsrådsvalget i Region Midtjylland.

- I bund og grund har vi læger nok i Region Midtjylland, men vi er nødt til at arbejde for at sikre en mere rimelig fordeling af regionens læger, så vi sikrer, at ingen får unødigt langt til egen læge. siger Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

Nu tager han på charmeoffensiv blandt nogle af de læger i regionen, der rent faktisk befinder sig i yderområderne for at finde ud af, hvordan man lokker flere derud.

- Det er vigtigt for mig at møde nogle af de læger, som netop arbejder i regionens yderområder, for der er ingen tvivl om, at deres inputs er vigtige for, hvordan vi i fremtiden kan løse udfordringen med, at mange nyuddannede læger vælger at bosætte sig i og omkring de større byer, siger Anders Kühnau.

Regionsrådsformand Bent Hansen genopstiller ikke ved valget den 21. november, så der er udsigt til et tronskifte i Region Midtjylland, hvor Bent Hansen (S) har regeret i de seneste ti år.

På forhånd ligner det en duel imellem Bent Hansens partifælle Anders Kühnau samt Venstres Carsten Kissmeyer.

Carsten Kissmeyer er en særdeles erfaren politiker, som i øjeblikket er borgmester i Ikast-Brande Kommune.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her