Millioner til Aarhus Letbane: Ny etape undersøges

Foto: Aarhus Letbane
/

Allerede inden togene ved Aarhus Letbane er drift og på skinner på strækningen mellem Odder og Grenaa, bliver der nu taget et vigtigt skridt i retningen af en fremtidig udvidelse.

Et flertal udenom regeringen har på et pressemøde fredag løftet sløret for en 762 millioner stor trafikpakke, som blandt andet sender 40 millioner kroner af sted til Aarhus Letbane.

Pengene skal bruges på forundersøgelser og en miljøundersøgelse, VVM, af en etape 2 af projektet.

Tema:

Etape 2 af letbanen er todelt og indeholder både en strækning fra Aarhus Ø til Skejby, men også fra Lisbjerg i Aarhus Nord til Hinnerup.

- Det er en ekstraordinær god dag. Det her er et skridt mod at lave et s-togs net i Østjylland. På den her måde kan vi få opklaret, hvad det vil betyde, og hvordan letbanen spiller sammen med resten af trafikken, siger direktør for Aarhus Letbane Claus Rehfeld Moshøj til TV 2 | ØSTJYLLAND.

En del af pengene skal bruges på at undersøge etableringen af en "ny terminal i Brabrand, der kobler letbanen op på regionaltog, fjerntog og busser", står der i aftaleteksten.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Illustration: Sådan kan en ny station ved Brabrand komme til at se ud. 

Direktør for Aarhus Letbane Claus Rehfeld Moshøj påskønner støtten fra fem af forligspartierne på Christiansborg og ser det som et vigtigt signal, at der nu puttes statslige kroner i projektet.

- Det er vigtigt, fordi staten kan være med til at skabe en sammenhæng i projektet og friholder nogle kommuner for udgifter. Udgifter, som måske kan være svære at prioritere i kommuner, hvor man sidder og prioriterer i velfærd, siger han.

 

Udover penge til letbanen er der blandt andet også afsat 100 millioner kroner til landets største byer, som skal gå til at deres cykelby-projekter, og 12 millioner kroner til at oprette trinbræt i Laurbjerg og Stilling.

Det er Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF, som har indgået aftalen om de mange trafikmillioner.  Pengene er afsat til forbedringer af den kollektive trafik de kommende to år.

VIDEO:  En letbane-etape til Brabrand har længe været ønsket i Aarhus.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her