Psykolog: På ét område gør forældre ikke længere deres bedste
Moderne forældre føler sig så pressede, at de ikke tager sig tid nok til deres børn. I stedet stikker de dem, hvad psykolog Ulla Dyrløv kalder ”en digital sut”.
I årtier har hun beskæftiget sig med børn, forældre og familier. Og lige så længe har hun til sine foredrag stået og sagt, at alle forældre altid gør det bedste, de kan. Nu siger hun det ikke længere.
For til sin forbavselse har psykolog Ulla Dyrløv i de senere år oplevet, at moderne forældre på ét bestemt område ikke gør deres bedste.
- Forældrene gør ikke det bedste de kan, når det kommer til deres børns digitale liv, forklarer Ulla Dyrløv til TV2 ØSTJYLLAND og uddyber:
- Og de indrømmer det blankt. 'Det er nok ikke så smart, at hun sidder og ser Youtube alene', siger forældre til mig om deres tre-årige barn. Og så trækker de på skuldrene og slår det hen.
IPad'en får enhver til at holde bøtte
Problemet for Ulla Dyrløv er ikke selve dét, at børn får lov at se noget på en iPad. Problemet er den måde, moderne forældre bruger iPadden på.
- Du kan få ethvert barn til at holde bøtte, hvis bare det får en tablet i hånden, siger Ulla Dyrløv.
- Jeg mener, det er det samme som en sut. Børn tager ikke skade af, at de to gange om året får en iPad med på en restaurant. Men det er ikke sådan, jeg ser forældre bruge skærmene. De giver deres børn en skærm, når der skal købes ind eller laves mad.
Og det er her, filmen knækker for psykologen.
- Børn er ikke længere en del af de praktiske ting i hverdagen. Det tager længere tid at få tingene gjort, når børn skal være en del af det og det orker de pressede forældre ikke. Så de spiser børnene af med en iPad i stedet, siger hun.
Der er bygget et glansbillede op af, at den perfekte forælder er på hele siden. Men det er hårdt at have børn, så det kan man jo ikke. Det ville være voldsomt anstrengende.
Den måde at gøre tingene på har nogle konsekvenser for børnene, mener hun.
- Alle mennesker har brug for at gøre en forskel. Når små børn har båret deres egen ble i skraldespanden, er de lige så stolte, som hvis de havde flyttet hele huset nogle meter til højre, forklarer Ulla Dyrløv.
- Børn vil gerne anerkendes for at have gjort en forskel og det var der mere af, da der ikke var så meget skærm som nu.
Børn savner voksne
Et andet problem med de mange skærme er, at de forstyrrer børn og voksne i deres indbyrdes kontakt.
Hvis det er noget, forældrene ofte gør, så er det et svigt. For man viser børnene, at man ikke orker at være sammen med dem.
I sit arbejde med børn og forældre er Ulla Dyrløv flere gange stødt på børn, som gav udtryk for, at de savnede deres forældre. At de følte sig spist af, når de fik en iPad.
Læs også:
- Børn fortæller mig, at de bruger tabletten af kedsomhed, og at de savner at være sammen med deres forældre. De føler, at de bliver spist af med iPadden, fortæller Ulla Dyrløv.
- Hvis det er noget, forældrene ofte gør, så er det et svigt. For man viser børnene, at man ikke orker at være sammen med dem.
Forældre bør lægge mobilen
Forældrene bør efter Ulla Dyrløvs mening drosle ned på, hvor ofte de pacificerer deres børn med en tablet.
Og faktisk kan det i samme omgang være en god ide for forældrene, at skære ned på deres eget skærmforbrug, når børnene er der.
For børn har brug for øjne og ansigter for at udvikle sig.
- Udviklingen sker i samspil mellem mennesker, og når forældrene har hovedet nede i en skærm, så går børnene glip af det samspil, siger Ulla Dyrløv.
At stikke dem en tablet når de skal vente på noget er ligesom at give barnet en beroligende sovepille. Ville man gøre det? Nej, nok ikke. Men det gør mange alligevel.
Et eksempel kan være en situation, hvor det lille barn sidder i stuen med sin mor og bliver forskrækket af lyden fra en græsslåmaskine udenfor.
Barnet bliver forskrækket, fordi det ikke kender lyden og kigger på sin mor, for i hendes ansigt at aflæse, om der er grund til at være bange.
Sidder mor og stirrer ned i Instagram på mobilen, får barnet ikke noget svar. Ingen beroligelse. Ikke noget samspil.
- Barnet går glip af en masse svar på spørgsmål, når mor er optaget af mobilen. Og børn og forældre går også glip af en masse grin, når forældrene sidder med næsen i en telefon, siger Ulla Dyrløv.
Læge og teknologidebattør Imran Rashid bakker hende op.
- Du bliver dårligere til at være nærværende for dine børn, når du konstant har en smartphone i lommen. Der er meget, der tyder på at koncentration, nærvær og fordybelse bliver påvirket i negativ retning af det, siger han.
- Børn har brug for at føle sig set og hvis et digitalt medieforbrug bliver erstattet af at føle sig set og hørt, så risikerer børnene at blive udsat for omsorgssvigt i det små. Det handler ikke om, at de ikke får mad og vand, men at de ikke har fået den opmærksomhed, der gør, at de føler sig gode nok, lyder det fra Imran Rashid.
Drop glansbilledet
Selvom Ulla Dyrløv efterlyser, at moderne forældre spenderer mere tid med deres børn, så er hun udmærket klar over, at man som forælder også har brug for pauser.
- Der er bygget et glansbillede op af, at den perfekte forælder er på hele tiden. Men det er hårdt at have børn, så det kan man jo ikke. Det ville være voldsomt anstrengende, siger hun.
Det er okay at sige, at man har brug for fred. Det er ikke omsorgssvigt, når det bare er engang imellem.
Derfor anbefaler hun forældrene til at sætte en film på til ungerne. Noget som har en afgrænset varighed og heller ikke involverer alverdens andre fristelser på internettet.
For ifølge Imran Rashid er mange digitale medier designet til at være stærkt vanedannende.
- Gratis spil indeholder algoritmer, som er designede til at være stærkt vanedannende. Det samme er serier på Netflix, der har autoplay af næste afsnit. Alle digitale produkter bliver lavet for at blive brugt så meget som muligt, siger han.
- Spillene er designet til konstant at hive og trække i børnene. Det er en kæmpe udfordring. Der findes jo ikke andre områder, hvor forældre lader deres børn have et stort forbrug at noget, der er stærkt vanedannende.
Og netop på det punkt adskiller nutidens mange smartphones og tablets sig fra fortidens tv-sening.
- Hvis det er en film, du ser. Så er der kun den. Filmen ender og så kan barnet komme tilbage til sin leg. Med spil fortsætter det uendeligt, fordi det er sådan, dem der har lavet spillet, tjener penge og barnet bliver bare ved og ved. For på samme måde som når barnet får en gyngetur, vil det råbe igen, fordi spillet udskiller dopamin i hjernen, som giver en rar følelse i kroppen.
Det er imidlertid vigtigt at tage pauser fra sine børn, mener psykolog Ulla Dyrløv.
- Det er okay, at sige, at man har brug for fred. Det er ikke omsorgssvigt, når det bare er engang imellem, beroliger psykologen.
Langsommere udvikling
Det er ikke bare gammeltantede skræmmescenarier, som dem der før i tiden fandtes, om faren for børn ved at spille computerspil eller se TV, der får Ulla Dyrløv til at sige, som hun gør. Tværtimod bygger hun sine udsagn på forskning- primært fra USA.
- En amerikansk forskerenhed forskede i små børns hjerner og fremlagde valide resultater, der viste, at børn der er i rum med skærme udvikler sig langsommere. Skærmene med deres lys og lyd forstyrrer deres udvikling og deres leg, så de bliver forsinkede i deres udvikling, og dårlige til at lege, fortæller Ulla Dyrløv.
- Den undersøgelse gjorde stort indtryk på mig. Jeg synes, det er uhyggeligt.
Man er i gang med at lære en hel generation, at ventetid er forfærdeligt og kedsomhed et brud på menneskerettighederne.
Læge Imran Rashid supplerer:
- Børn er ved at udvikle deres læringsapparat, deres begrebsforståelse og ved at lære, hvordan relationer formes. Noget af det vigtigste, børn skal lære er at være i nuet. Det er en af vor tids udfordringer, at man kan være der uden at være til stede.
Samtidig betyder de mange digitale medier, vi omgiver os med i dag, at børnene ikke lærer at vente på noget.
- Man er i gang med at lære en hel generation at ventetid er forfærdeligt og kedsomhed et brud på menneskerettighederne, siger Imran Rashid.
- At stikke dem en tablet når de skal vente på noget er ligesom at give barnet en beroligende sovepille. Ville man gøre det? Nej, nok ikke. Men det gør mange alligevel.
Ikke afslapning
Som forælder kan man måske tænke, at det at sidde med en skærm er afslappende efter en lang dag i børnehave. Men det passer ikke, at skærmtiden er afslappende, lyder det fra Ulla Dyrløv.
- Det er bevist, at det ikke er afslapning at sidde på nettet. Hjernen er i høj aktivitet, hvis man spiller et spil på en tablet. Der popper hele tiden notifikationer op, hjernen udskiller dopamin, som får barnet til at ville have mere og barnet bliver aldrig færdigt med spillet, forklarer hun.
Amerikanske undersøgelser har ifølge Ulla Dyløvs bog ”Få styr på dit barns digitale verden” vist, at det faktisk forværrer de problemer, børn med ADHD har, at sidde med en tablet i deres pauser. De slapper af mens de sidder foran skærmen, men når tabletten lægges væk har de endnu sværere ved at slappe af.
Alt hvad du laver på din telefon forbruger mentale ressourcer. Man er aldrig færdig på telefonen. Apps´ne er designet til at fortsætte uendeligt og det er ikke noget, vi har kontrol over.
Her bliver hun bakket op af læge og teknologi-ekspert Imran Rashid, der også forholder sig kritisk til, om det er sundt for mennesker hele tiden at være omgivet af skærme.
- Alt hvad du laver på din telefon forbruger mentale ressourcer. Man er aldrig færdig på telefonen. Apps´ne er designet til at fortsætte uendeligt og det er ikke noget, vi har kontrol over, siger han.
Omvendt kan en god gammeldags film virke afslappende for børnene.
- Når man ser tv, ryger hjernen på ’slumretilstand’, når man er over fem år.
Læs også:
Ved at bruge digitale medier til afslapning lærer man heller ikke børnene at slappe af uden af have et digitalt hjælpemiddel til netop det.
- På den måde lærer du børnene, at de aldrig kan sidde alene uden noget, siger Imran Rashid og nævner frisøren som et sted, hvor han i stigende grad ser børn blive pacificeret med telefoner eller tablets.
