76-årig tilbage på skolebænken - skal bestå 9. klasse
Bent Lange kan ikke få sin filippinske kone til landet. Der mangler bevis for, at hans danske er godt nok, da han kun har færdiggjort 7. klasse.
Skoletasken bliver pakket og smidt om bag i bilen, mens landmanden Bent Lange sætter kursen mod Grenaa. Her bliver han undervist i dansk på AOF i, hvad der svarer til 9. klasses niveau.
- Skolen har aldrig interesseret mig, og den bedste dag var, da jeg gik ud af 7. klasse. Det tapper en for energi at være tilbage på skolebænken. Det er nærmest psykisk vold, fortæller han.
Alligevel sidder han i "klasselokalet" hver mandag og tirsdag. Og det er der en helt særlig årsag til.
- Selvfølgelig vil jeg have min kone til landet. Det er også hårdt for hende, hver gang hun må rejse hjem. De sidste 14 dage græder hun sig selv i søvn og bliver deprimeret, når hun kommer tilbage til sit hjemland, siger Bent Lange til TV2 ØSTJYLLAND.
Han har lige gennemført, hvad der svarer til 8. klasses niveau på dansk-kurset. Så nu kæmper han med sidste klassetrin af grundskolen - 76 år gammel.
- Det bliver besværligt. Jeg har godt nok bestået forrige trin, men det næste bliver svært, siger Bent Lange.
Flere gårde på hånden
Det er nu snart et år siden, Bent Lange modtog den nedtrykkende besked fra Udlændingestyrelsen - "Du har fået afslag på din ansøgning om familiesammenføring...", som TV2 ØSTJYLLAND har fået indsigt i.
Årsagen er, at han ikke har gennemført 9. klasse.
- Jeg stammer fra en familie, hvor vi skulle ud og tjene, når vi kunne. Så efter 7. klasse var det ud i arbejde, siger han.
Her 61 år efter, at han gik ud af Øster Alling Skole, sidder Bent Lange ufrivilligt alene på gården lidt uden for Liltved på Djursland.
- Jeg er skuffet over samfundet. Jeg har arbejdet, siden jeg var 15 år og skylder ikke noget. Alligevel kan jeg ikke få lov at få min kone til Danmark.
Jeg ejer to gårde og har andel i to andre. Så jeg er måske god for en 6-7 millioner og kan sagtens forsørge hende.
I stedet for at vågne op med sin 61-årige filippinske kone, Maximina Sebastian, må de videochatte hver morgen.
- Det eneste jeg ønsker er, at vi får lov at være i fred og være sammen i Danmark. Man bliver tappet fuldstændig for energi af at vente. Man orker heller ikke noget derhjemme, fortæller Bent Lange.
Kan sagtens forsørge hende
Selvom studenterhuen og eksamensbeviset ikke ligger i skuffen, så er det alligevel gået ham godt.
- Jeg ejer to gårde og to andre har jeg andel i. Så jeg er måske god for en seks-syv millioner kroner og kan sagtens forsørge hende.
Bent Lange har indsendt sit kursusbevis for 8. klasses dansk til Udlændingestyrelsen. Han håber, det kan hjælpe i sagen.
Men indtil videre må de vente og se, om Udlændingestyrelsen vil omgøre sit afslag.
Krav ved ægtefællesammenføring
En del af integrationskravet, som altid skal være opfyldt er, at ansøgeren skal have bestået, det som hedder "Prøve i Dansk 3" eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, hvis ansøger søger om at få sin ægtefælle fra et tredjeland til Danmark.
Betingelsen kan bl.a. opfyldes ved:
- studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalen) i alle discipliner,
- folkeskolens prøver 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i dansk disciplinerne bortset fra orden,
- bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx),
- hf-eksamen og
- erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
Flere kommer i klemme i lovgivningen
Bent Lange er langtfra den eneste, hvor én enkel ting har været afgørende for, at sagen bliver afvist hos Udlændingestyrelsen. Tidligere har vi fortalt om Katie Freedman, som har fået afslag på permanent opholdstilladelse.
Det har fået herboende amerikaner Ben Schenkel til at starte organisationen "Fair og Fornuftig", der kæmper for at ændre Udlændingeloven, så færre kommer i klemme.
- Vi vil hjælpe politikerne med at rydde op i det her regelsæt, så de kan se på os som en bonus for samfundet, og ikke en byrde, som vi føler nu, fortæller han.
Ben Schenkel taler otte sprog, har topkarakterer fra Yale og alligevel måtte han kæmpe en hård kamp for at få opholdstilladelse i Danmark.
- Jeg blev stresset, efter jeg fik afslag. Jeg tvivlede på, om jeg hørte til Danmark. I alt strakte det sig over 18 måneder og var en super svær kamp, siger han.
Vi vil hjælpe politikerne med at rydde op i det her regelsæt, så de kan se på os som en bonus for samfundet, og ikke en byrde, som vi føler nu.
Regeringen vil se på området
De mange sager har betydet, at regeringen nu vil se nærmere på udlændingeområdet, fortalte den socialdemokratiske folketingspolitiker, Camilla Fabricius (S) i går i forbindelse med sagen om amerikanske Katie Freedman.
- Det er vigtigt for os, at dem der vil bidrage og har muligheden for det, de skal kunne komme ind i Danmark, og derfor har vi nedsat en interessegruppe, som er ved at kigge på det, siger hun og fortsætter.
- Vi ønsker en stram, men ikke skør udlændingelovgivning. De her historier skal vi have ændret på, siger Camilla Fabricius (S), som er formand for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Vi ønsker en stram, men ikke skør udlændingelovgivning. De her historier skal vi have ændret på.
Ben Schenkel vil dog gerne se konkrete ændringer, før han tror, det vil hjælpe. I mellemtiden håber han organisationen kan være med til at nuancere lovgivningen, så mennesker som Bent og Katie ikke skal kæmpe i flere år mod systemet.
- Lovgivningen er designet til at se på os som kriminelle, som skal undersøges og ikke som mennesker, som vil bidrage her i Danmark, mener Ben Schenkel.
