Ømer er født i Danmark - men vil ikke have dansk pas
31-årige Ømer Baglama er født og opvokset i Danmark. Men han vil ikke søge om dansk statsborgerskab i protest mod kravene: - Jeg synes, man skal sige stop, siger han.
- Jeg er lige så meget dansk som alle andre.
31-årige Ømer Baglama fra Aarhus er ifølge Danmarks Statistik en af de knap 19.000 voksne, som er født og opvokset i Danmark, men som ikke er danske statsborgere.
Men i modsætning til de fleste indvandrere og efterkommere er Ømer Baglama ikke interesseret i at få det rødbedefarvede pas. På den måde er han lidt af en sjældenhed.
Personligt føler jeg mig skubbet ud af samfundet.
Jeg vil høre mere om hvorfor. Og om jeg - hvis han er så dansk - må stille ham de fem nye spørgsmål om “danske værdier”, som indfødsretsprøven blev udvidet med i sidste uge.
Bare for sjov.
- Ja, siger Ømer Baglama uden at tøve.
De strammeste krav
Det danske pas er blandt de mest magtfulde i verden.
Det giver visumfri adgang til 187 destinationer og er kun overgået af lande som for eksempel Japan, Singapore og Italien ifølge en opgørelse fra Henley Passport Index.
Men det er også et af de sværeste pas at få, hvis man spørger integrationsforsker Kristian Kriegbaum Jensen fra Aalborg Universitet, der har forsket i statsborgerskab.
- Danmark har - hvis ikke de strammeste - så nogle af de allerstrammeste krav til at opnå et statsborgerskab i den vestlige verden, siger Kristian Kriegbaum Jensen.
Netop derfor er Ømer Baglama, der til daglig er lagerarbejder i Jysk, ikke interesseret.
- Jeg føler mig dansk nok til at kunne få et dansk pas uden at skulle bevise det. Hvorfor skal jeg bestræbe mig ekstra meget i forhold til. hvad en etnisk dansker skal gøre, siger Ømer Baglama.
Hvilke krav synes du er urimelige?
- Det er for eksempel, at man skal op til indfødsretsprøve og svare på spørgsmål omkring, hvad dronningens hund hedder, siger Ømer Baglama ironisk og fortsætter:
- Det ved jeg godt, at det ikke er. Men bare de generelle spørgsmål, som måske den almindelige dansker eller den etniske dansker ikke engang kan svare på.
Skubbet ud af samfundet
Ømer Baglama har tyrkiske forældre og har derfor i stedet et tyrkisk statsborgerskab.
Han er dog født og opvokset i Gellerupparken udenfor Aarhus. Det er også der, han bor i dag sammen med sin dansk-kroatiske kone, som heller ikke er dansk statsborger.
- Personligt føler jeg mig skubbet ud af samfundet, når jeg bliver bedt om at bevise, at jeg er dansker ved at gå op til en prøve, siger Ømer Baglama og fortsætter.
- Det burde være nok, at jeg har gået i skole og været en del af Danmark fra barnsben.
Så skal de børn selv igennem møllen, når de bliver voksne.
Ømer Baglama siger, at han lige nu opfylder alle krav for at blive dansk statsborger, men vil i protest ikke tage indfødsretsprøven og opfylde det, han kalder, “de firkantede regler.”
- Jeg kan forstå, hvis en kriminel med en kæmpe plet eller flere pletter på sin straffeattest ikke kan få det danske pas. Eller får frataget sit danske pas, siger Ømer Baglama.
- Det forstår jeg udmærket godt. Men jeg kan ikke at forstå det, når det går ud over dem, der opfører sig ordentligt, passer deres skole, arbejder og er en del af Danmark.
Børnene skal igennem møllen
Det er ikke uden konsekvenser, at Ømer Baglama takker nej til et dansk statsborgerskab. Det fortæller integrationsforsker Kristian Kriegbaum Jensen fra Aalborg Universitet.
- Han har ikke stemmeret eller valgret til nationale valg.
- Det bliver sværere for ham at rejse rundt i verden.
- Han kan risikere at blive udvist, hvis han får en hård fængselsdom.
Det er bare nogle af de ting, som Ømer Baglama skal indstille sig på. Og så lidt mere, hvis han og konen drømmer om at få børn. Så får barnet ikke per automatik dansk statsborgerskab.
- Hans børn får kun statsborgerskab, hvis enten deres mor eller far har et dansk statsborgerskab, siger Kristian Kriegbaum Jensen og tilføjer:
- Så skal de børn selv gennem møllen, når de bliver voksne og opleve samme udfordringer.
Ømer Baglama kan godt se, at han ved at få et dansk statsborgerskab kan gøre livet nemmere for sine børn. Men det ændrer ikke på hans beslutning.
- Jeg synes, man skal sige stop, når man kan sige stop. Og man skal vise sin utilfredshed på den ene eller den anden måde, siger Ømer Baglama.
Det er almen viden
Tilbage til de fem spørgsmål om danske værdier, som indfødsretsprøven i sidste uge blev udvidet med, og som man skal svare rigtig på i fire ud af fem af spørgsmålene for at bestå.
Ømer Baglama vil i dag gerne svare på spørgsmålene for at bevise, at han er dansk nok. Ikke i en indfødsretsprøve, men som en sjov, lille test her på TV2 ØSTJYLLAND.
Har alle friskoler og private grundskoler pligt til at udvikle og styrke elevernes respekt for ligestilling mellem kønnene?
- Ja
Kan man komme i fængsel for at sende sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare (genopdragelsesrejse)?
- Ja
Kan en familie ifølge dansk lov bestemme, hvem et familiemedlem på 18 år må være kæreste med?
- Nej
Er det lovligt at gennemføre en religiøs vielse af mindreårige i Danmark?
- Nej
Kan man ifølge dansk lov kræve, at svømmehaller har separate åbningstider for kvinder og mænd?
- Nej
Du svarede rigtigt på alle spørgsmål. Det var jo ikke så svært?
- Det er jo nærmest almen viden. Men hvorfor skal jeg bevise det her? Jeg føler bare, at man gør mere for at folk ikke skal få passet, end at man prøver at få folk til at få det, siger Ømer Baglama og sukker dybt.
