Fra no-go til solcelle-yes tæt på herregård
Først var det et totalt nej til solceller på Klavs von Lowzows marker på Djursland. Nu har den nye bolig- og indenrigsminister givet et delvist ja.
Djursland er kommet et skridt nærmere et stort solcelleanlæg, der skal levere grøn energi til østjyderne.
Vetoet mod planerne ved Estruplund er nemlig blevet fjernet af den nye bolig- og indenrigsminister, Cristian Rabjerg Madsen (S).
Det vækker både glæde og undren hos jordejer Klavs von Lowzow.
- Jeg er i første omgang lettet over, at vi kan få etableret 64 hektar med solceller, siger han.
Oprindeligt ansøgte han sammen med udviklerne om et anlæg på 134 hektar - altså over dobbelt så stort.
- Men jeg er noget forundret over, at det som fører til en dispensation for de 64 hektar ikke også fører til en dispensation for hele området, siger Klavs von Lowzow.
Planer blev stoppet i 11. time
Anlægget ved Estruplund er en af i alt fem ansøgninger om større solcelleanlæg, som Norddjurs Kommune behandler lige nu.
Modsat mange af de andre steder har de lokale protester mod solcelleanlægget i nærheden af herregården været få.
Vi har travlt med at frigøre os for Putins gas, og derfor er det positivt, at vi får solcellerne op.
- Det er et rigtigt positivt projekt, og der er stort set ikke naboklager, så vi havde glædet os til at få projektet i gang, siger formand for teknik- og miljøudvalget Jens Meilvang (LA).
Derfor ærgrede han sig også over, at Bolig- og Planstyrelsen og Miljøstyrelsen sendte et veto, der stoppede de oprindelige planer, to timer før den sidste høringsperiode udløb den 21. januar i år.
Hovedargumenterne var, at solcellerne lå for tæt på kysten, og at det ville forringe områdets naturmæssige og kulturmæssige værdi.
Men nu har Christian Rabjerg Madsen meddelt, at det alligevel er muligt at opføre solceller på dele af arealerne.
- Det projekt, der blev ansøgt om i første omgang, var ikke foreneligt med eksisterende regler. Det projekt, vi ser nu, er inden for reglerne, og derfor er jeg glad for, at vi kan give tilsagn, siger ministeren.
De nye streger bygger på en række kommentarer, som Norddjurs Kommune har tilsendt ministeren, efter håndbremsen blev trukket.
Grøn energi og fri for Putins naturgas
Regeringen har meldt ud, at Danmark skal firedoble produktionen af grøn energi inden 2030 - både for at fremme den grønne omstilling, men også for hurtigere at gøre Danmark uafhængig af naturgas fra den krigsførende nation Rusland.
- Vi har travlt med at frigøre os for Putins gas, og derfor er det positivt, at vi får solcellerne op, siger bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen.
Regeringen selv har flere gang nævnt, at der er regler og procedurer, der forsinker den grønne omstilling.
- Vi er også nødt til at forholde os til, at der er alt for mange eksempler på, at sagsbehandling og stive procedurer forsinker de grønne løsninger, sagde miljøminister Lea Wermelin (S) under et pressemøde den 19. april.
Her har flere nævnt, at sagen fra Djursland viser, at staten selv spænder ben for deres egne ambitioner.
- Vi har ikke altid de bedste rammer for at fremme den grønne omstilling, lyder det fra Johan Brødsgaard (R), der er formand for KL's kultur-, erhverv og planudvalg.
Han er glad for, at der nu bliver åbnet op for en del af anlægget for Djursland.
- Eksempelvis bliver der dispenseret i den konkrete sag for, at der normalt ikke må opføres nye anlæg op til tre kilometer fra kysten. Den regel skal måske ændres til to eller én kilometer, siger Johan Brødsgaard.
Vil kæmpe for hele anlægget
Den del af solcelleanlægget, som bolig- og indenrigsministeren kan acceptere, ligger længst væk fra kysten og tæt på en række nuværende vindmøller. De to forhold er blandt andet med til, at solcellerne kan accepteres, selvom de kommer til at ligge inden for kystnærhedszonen.
Hvad er kystnærhedszonen?
Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven og dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet, dog med lokale variationer. Den dækker de dele af kysten, der ligger i sommerhusområder og i landzone, dvs. ikke områder, der er udlagt som byzone.
Det er en national interesse, at kystnærhedszonen uden for udviklingsområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Hovedsigtet er, at de åbne kyster fortsat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi.
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen
Dog mener jordejer Klavs von Lowzow, at den samme dispensation bør gælde for resten af det ansøgte areal.
- Nøjagtig de samme grunde, til at der gives dispensation til en del af arealet, mener jeg, kan være argumenterne for at dispensere for resten af anlægget, siger Klavs von Lowzow.
Også hos lokalpolitikeren Jens Meilvang (LA) er der håb om, at der nu er åbnet en dør på klem.
- Vi har kæmpet for det fulde projekt, og da det så ikke kunne lade sig gøre, har vi sendt et forslag om et mindre projekt ind, siger han.
Men har Norddjurs Kommune så ikke også en del af skylden for, at det kun er det mindre projekt, som kan godkendes fra ministeriets side nu?
- Nej, vi har nu fået blod på tanden, og jeg har aftalt med borgmesteren, at vi skriver et brev til ministeren med et ønske om, at det fulde projekt går igennem.
Nye regler kan være på vej
Bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen mener ikke, at reglerne er blevet tolket for stramt i den konkrete sag.
Samtidig mener han, at der skal ses på reglerne for planlægning af solceller og vindmøller på land fremadrettet.
- Det er nødvendigt for at tackle klimaforandringerne og få noget grøn strøm, så vi kan frigøre for russisk gas, siger han.
Men så er de nuværende regler vel med til at forsinke den grønne omstilling, når I siger nej til dele af solcellerne på Djursland?
- Der er ingen tvivl hos mig om, at vi har behov for at se bredt på området og se på, hvordan vi kan sikre rammerne for flere solceller og vindmøller, siger ministeren.
