Gær kunne hjælpe dig med at holde varmen
I Grenaa vil gærfabrikken gerne sende overskudsvarme ind i byens fjernvarmerør, men de mener, at bureaukrati spænder ben for planen.
Overskudsvarmen fra gærfabrikken i Grenaa kan bruges. Varmeværket i byen vil vildt gerne have den, og det vil give billigere fjernvarme for forbrugerne.
En gunstig situation for alle, men det bliver ved snakken, fordi en ny regel spænder ben for projektet. Det oplyser varmeværkets direktør, Søren Gertsen.
- Det virker altså tåbeligt, når alle parter her lokalt gerne vil projektet, siger han.
Varmeværkets nærmeste nabo er De Danske Gærfabrikker, som laver al den gær, vi kender fra supermarkedernes kølediske.
Gæren bliver kølet ned under produktionen, og det er det afkølingsvand, som gærfabrikken gerne vil give til varmeværket.
- Vi kan spare en halv million kroner om året og samtidig levere overskudsvarme, som i dag bliver sendt op i luften, siger fabrikschef Gert Fogh fra De Danske Gærfabrikker.
Loven virker modsat
Et stort flertal i Folketinget har flere gange støttet, at der skal mere overskudsvarme fra industrien ud i varmerørene hos forbrugerne.
Dog har samme flertal lavet et såkaldt prisloft, så varmen ikke må blive dyrere end andre vedvarende energikilder – fx solceller eller vindmøller.
Prisloftet skal sikre forbrugerne den billigst mulige grønne varme, men loven er skudt helt ved siden af, mener de i Grenaa.
- Overskudsvarmen fra gærfabrikken vil i sidste ende gøre fjernvarmen billigere for forbrugerne, og derfor virker prisloftet stik imod intentionen, siger varmeværkets direktør Søren Gertsen.
Hvad for et loft?
Det er lidt tricky, men reglen om prisloftet på overskudsvarme trådte i kraft pr. 1. januar 2024. Prisloftet skal beskytte forbrugerne mod for høje fjernvarmepriser fra overskudsvarme. Førhen var der afgifter på overskudsvarme, men de er fjernet for at gøre det mere attraktivt at udnytte overskudsvarmen. Det er her, at både Dansk Fjernvarme og Dansk Industri mener, at prisloftet igen gør det besværligt at satse på overskudsvarmen.
Lige nu er loftet på 110 kroner pr. gigajoule overskudsvarme. Det beregnes hvert år og fastsættes efter, at prisen ikke må være højere end det billigste grønne alternativ – fx solvarmeanlæg eller vindmøller.
I Grenaa er den vurderede pris for overskudsvarmen godt 115 kroner pr. gigajoule – altså lidt over prisloftet for 2024. Lavpraktisk betyder det, at hvis Grenaa Varmeværk fik overskudsvarmen og endte med at levere fjernvarme fra den, som lå over de 110 kroner pr. gigajoule, så måtte de ikke sende regningen videre til forbrugerne. Dermed skulle bestyrelsen selv punge ud, og den risiko vil bestyrelsesmedlemmerne selvsagt ikke løbe.
I Grenaa vil de gerne indberegne det beløb, som de sparer ved at fyre med mindre træflis, men det må de ikke lige nu. Derfor går de ikke videre med projektet.
Kilder: Forsyningsstyrelsen, Grenaa Varmeværk og Dansk Fjernvarme
Professor: - Bekæmper et problem, som ikke findes
Det synspunkt bliver bakket op af en professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet.
- Vi har et stort uudnyttet potentiale i overskudsvarme i Danmark nu, og det bliver kun større i fremtiden med fx flere datacentre, som også producerer overskudsvarme, som kunne bruges som fjernvarme, siger professor Henrik Lund.
Han vurderer, at godt halvdelen af Danmarks fjernvarme reelt kunne komme fra overskudsvarme. I dag er det kun 3,5 procent, viser tal, som brancheforeningen Dansk Fjernvarme bruger.
Han forklarer, at prisloftet også er indført for at beskytte mod såkaldt falsk overskudsvarme. Fordi der ikke er afgifter på overskudsvarme fra industrien, mens der er afgifter på varmeværkets produktion, så frygter myndighederne, at nogle virksomheder alene ville producere ting og skabe overskudsvarme for at undgå afgifter.
- Men mig bekendt har der aldrig været et eksempel på det, og på den måde bekæmper prisloftet et problem, som ikke findes. Samtidig forhindrer det nogle steder brugen af overskudsvarme, som reelt kunne gøre det billigere og mere grønt for forbrugerne at få fjernvarme, siger Henrik Lund.
Minister er i dialog med branchen
Klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M), har ikke haft tid til at lade sig interviewe, men han har sendt et skriftligt svar.
- Den attraktive overskudsvarme skal selvfølgelig udnyttes, og vi skal se på, om prisloftet spænder ben. Men der er en balance, hvor vi skal sikre, at forbrugerne ikke betaler unødigt meget for deres varme, skriver han og uddyber:
- Kan vi så flytte på stolper? Ja, selvfølgelig, hvis der er gode argumenter, og dem lytter jeg gerne til. Mit ministerie er derfor gået i dialog med branchen for at få uddybet, hvilke barrierer og løsninger branchen ser, skriver Lars Aagaard.
I Grenaa håber varmeværket dog, at der sker noget så hurtigt som muligt, så de kan komme i gang med at få overskudsvarme fra gærfabrikken.
- Jeg håber, man fjerner prisloftet totalt. Så vil man se, at der vil komme mange projekter med overskudsvarme. Det synes jeg, miljøet fortjener, siger varmeværkets direktør Søren Gertsen.
Han regner med, at de ville kunne undvære 7.000 tons træflis om året, hvis de begynder at bruge noget af overskudsvarmen fra gærfabrikken.
Dansk Industri: - Fjern prisloftet
Flere aktører ønsker, at prisloftet helt bliver fjernet - blandt andet Dansk Industri.
- Det forhindrer en række projekter med overskudsvarme over hele landet lige nu, siger Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri og uddyber:
- Forbrugerne er ikke særligt beskyttet af det her prisloft, for allerede i dag findes der regler om, at det skal være samfundsmæssigt forsvarligt at lave sådan et projekt.
Ifølge Dansk Fjernvarme er der lige nu fire konkrete projekter i Østjylland, hvor prisloftet har sat en foreløbig stopper for at udnytte overskudsvarme.
