Kasper efterladt på perronen: Ingen vil fortælle, hvor længe han skal vente

Der skulle allerede have været to letbanetog i timen fra Grenaa til Aarhus. Ingen vil dog svare på, hvornår det sker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kasper Laang Sørensen og resten af de pendlende på Grenaabanen kan stadig ikke få svar på, hvornår et seks år gammelt løfte om to tog i timen indfries.

Sammen med en række andre rejsende, står Kasper Laang Sørensen igen og venter længselsfuldt på letbanen.

Han er stået tidligt op for at komme med fra Grenaa klokken 12 minutter over syv om morgenen. Det selvom han først skal møde klokken 9 på VIA i Aarhus, hvor han læser til lærer.

Det kunne være super fedt, hvis der var flere afgange her fra Grenaa, som vi blev lovet.
Kasper Laang Sørensen, pendler, Grenaa

For som det ser ud nu, går der kun ét tog i timen på Grenaabanen. Det på trods af, at de mange pendlere for længst blev lovet to tog i timen allerede fra letbanens indvielse i 2017, senere fra slutningen af 2019, og da det ikke kunne overholdes, i løbet af 2020.

- Det kunne være super fedt, hvis der var flere afgange her fra Grenaa, som vi blev lovet. Det ville gøre min hverdag langt mere fleksibel. Særligt på hjemturen ville det være perfekt, siger Kasper Laang Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Hør letbanedirektørens svar på, hvorfor der ikke er en dato for to tog i timen fra Grenaa endnu.

Seks år gamle planer er stadig bare planer

Allerede tilbage i 2014 - længe før letbanestrækningerne stod klar - var det planen, at der skulle køre to tog i timen på Grenaabanen. For med kun en enkelt afgang får borgerne i Norddjurs nøjagtigt det samme, man gjorde med den gamle nærbane, som letbanen har erstattet.

Den ene forhindring efter den anden er dog kommet i vejen. Først var det bøvl med at få godkendelse af Banedanmark til, at man kunne køre 100 kilometer i timen på strækningen, hvilket er en forudsætning for at kunne få sendt to tog afsted i timen. Den godkendelse er dog ifølge letbanen selv snart på plads.

Dernæst skulle der laves krydsspor, så togene kunne passere hinanden, fordi letbanen er en et-sporet jernbane. Det manglede man på stationen i Trustrup, men i dag står de ekstra skinner og køreledninger stort set klar.

Stationen i Trustup ser for lægmænd ud til at være klar til at køre med krydsspor, men alligevel vil Aarhus Letbane ikke melde ud, hvornår Grenaabanen som lovet kan køre med to tog i timen. 

Alligevel vil Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, ikke give et bud på, hvornår det ekstra spor bliver taget i brug, så det seks år gamle løfte til borgerne kan indfries.

- Borgerne får de to tog i timen, når krydsningsstationen står færdig i Trustrup. Vi er i fuld gang, men vi vil ikke melde en dato ud, før vi er 100 procent sikre på, hvornår det kan lade sig gøre, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Arbejdet er endnu ikke begyndt

Før stationsopgraderingen med krydsningsspor i Trustrup kan tages i brug, skal der installeres såkaldte sikringshytter: Sikkerhedsanlæg, der får et signal fra togene om, hvor de befinder sig, og som skal styrer ind- og udkørslen på stationerne.

Vi har før haft for mange situationer, hvor vi har meldt datoer ud, som vi ikke kunne holde. Så jeg venter, til vi er helt sikre på, at vi har en dato, som vi også kan overholde.
Michael Borre, direktør, Aarhus Letbane

ASAL konsortiet er hyret til opgaven, og de skulle også oprindeligt have lavet køreledningerne og skinnerne.

Men deres pris på opgaven i Trustrup var ifølge letbanedirektøren for høj, hvorfor opgaven kom i et nyt udbud og blev forsinket yderligere.

I har ingen tidsplan, der ligger i en skuffe et sted, hvor I satser på senest 2021 eller 2022?

- Nej. Jeg ville gerne give et svar, men det skal også være et, jeg kan stå inde for. Vi har før haft for mange situationer, hvor vi har meldt datoer ud, som vi ikke kunne holde. Så jeg venter, til vi er helt sikre på, at vi har en dato, som vi også kan overholde, siger Michael Borre og fortsætter:

- Det havde selvfølgelig været smartest, hvis krydsningsstationen i Trustrup også havde været med i det oprindelige projekt, men finansieringen var ikke på plads.

Siden januar 2018 har Michael Borre være administrerende direktør hos Aarhus Letbane.

Er arbejdet med at bygge sikringshytterne begyndt?

- Nej, det er man ikke begyndt på. Jeg kunne trætte dig med lange kedelige historier om, hvorfor det arbejde blev forsinket grundet corona, som gjorde det svært at mødes med Ansaldo (red. det konsortium, der vandt det nye udbud).

Så lyder det ikke som noget, der lige sker i næste måned?

- Jeg kan godt love, at det ikke blive i næste måned. Men du spørger til datoer, og det svar kan jeg ikke give dig, siger Michael Borre.

Pendlere må væbne sig med tålmodighed

Det kommer ikke bag på Kasper Laang Sørensen, at han stadig ikke kan få et svar på, hvornår løftet om to tog i timen bliver indfriet.

- Det svar undrer mig ikke. Det er vi efterhånden vant til, os der bruger letbanen i Grenaa, siger han.

En indstilling, som Kasper Laang Sørensen formentlig ikke er ene om at have. Allerede inden indvielsen af den første strækning i december 2017 blev letbanen kendt for forsinkelser. Først selve indvielsen af den indre strækning og senere forsinkelsen af strækningen til og fra Grenaa.

- Det er bare ikke godt nok, lyder det fra medlem af Letbanerådet i Norddjurs Kommunes byråd, Mads Nikolajsen (S).

Det svar undrer mig ikke. Det er vi efterhånden vant til, os der bruger letbanen i Grenaa.
Kasper Laang Sørensen, pendler, Grenaa

Før coronakrisen fra den ene dag til den anden ændrede vilkårene for den kollektive trafik, var der 4.600 daglige passagerer på Grenaabanen. Godt 600 flere end hvad der dagligt kørte med den gamle nærbane.

Er der overhovedet behov for to tog i timen, når tallene trods alt ser lovende ud?

- Ja, de tal kan fordobles. Det kommer til at gøre en stor forskel for pendlerne, fordi der altid vil være en letbane, der kører lige efter, hvis man er lidt forsinket. Det er det, der gør forskellen på, om folk lader bilen stå eller ej.

Den 11. juni i år sendte Norddjurs Kommunes borgmester et brev til letbanens ejere, regionen og Aarhus Kommune, hvor man følger op på en sag fra 2019 og efterspørger svar på, hvornår borgerne i kommunen får de to tog i timen, som de var lovet.

I 2019 gik han sammen med byrådskollega Kirstine Bille (SF) ud med en kritik af letbanens mange forsinkelser. Dengang lancerede ejerne, Region Midtjylland og Aarhus Kommune, en handlingsplan, hvor man dog ifølge Norddjurs Kommune ikke tog ordentligt stilling til spørgsmålet om de to tog i timen på Grenaabanen.

Derfor fulgte borgmester Jan Petersen (S) i juni op i et direkte brev til letbane-ejerne, hvor han specifikt efterspørger et svar på, hvornår det løfte kan blive indfriet. Brevet er vedhæftet som et billede ovenover.

Mads Nikolajsen sidder selv i letbanerådet, men han mener ikke, at han selv kan gøre noget. Ifølge ham er det ejerne, der skal på banen.

- Jeg forventer, at de nu tager sig sammen og siger, at vi skal have den sikringshytte så hurtigt, som det kan lade sig gøre. Det meste er på plads, så nu skal de altså have købt den hjem. Der var stort ståhej hos Anders Kühnau (regionsrådsformand, S) og Jacob Bundsgaard (borgmester i Aarhus Kommune, S), da letbanens start blev tre måneder forsinket. Nu er vi altså på tredje år, siger Mads Nikolajsen.

Halvtimesdriften var et af de centrale markedsføringsargumenter i forbindelse med etableringen af letbanen til Djursland og vi håber at der snart kan præsenteres et åbningstidspunkt.
Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune, i et brev til letbanens ejere.

Indtil da må Kasper Laang Sørensen og resten af pendlerne, der bruger Grenaabanen, dog fortsat stå tidligere op om morgenen og væbne sig med tålmodighed om eftermiddagen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her