Kontakt med lægen kan være 'svær': Nu er hjælp på vej

Forstå et brev fra sygehuset i e-boks. Huske, hvad man skal sige til lægen. Forstå, hvad lægen faktisk siger til én. 

Kontakten med sundhedsvæsnet kan være svær - særligt for sårbare og udsatte borgere. 

Det oplever Laila Sussi Vinter fra Trustrup også selv på egen krop. 

Hun lider af nervebetændelse og oplever ofte et behov for hjælp, når eksempelvis et møde med en læge kan virke uoverskueligt. 

- Det er hjælp til at få tingene sagt, når man kommer til lægen. Det kan godt være svært, hvis man er syg. Man hører mere, når man er fire ører, siger hun og tilføjer: 

- Det, jeg ikke kan huske, har den person, der har været med mig, fået opfanget. Det, synes jeg, er en stor fordel, man har hjælp til. 

Og nu er der hjælp at få. Forening Social Sundhed åbner en særlig afdeling for sårbare og udsatte borgere i Grenå. 

Frivillige skal bygge bro

Formålet med det nye kontor i Grenå er netop, at det skal være lettere for sårbare og udsatte at tage til lægen eller på sygehuset. Foreningen vil være en slags brobygger mellem borgeren og sundhedsvæsnet. 

- Hver fjerde borger i Danmark har svært ved at forstå den information, der kommer fra sundhedsvæsenet. Os, der bor i Norddjurs, har også ret til et lige og et nært sundhedsvæsen, siger Anja Holt, der er daglig leder i Social Sundhed i Norddjurs og Randers. 

Foreningens frivillige, der typisk er studerende fra sundhedsuddannelser, bliver uddannet som brobyggere. I øjeblikket er der cirka 10 frivillige tilknyttet. Håbet er, at det antal skal stige til 30.

Brobyggerne hjælper borgerne med alt fra at forstå et brev fra sundhedsvæsnet i e-boks til at bruge offentlig transport til og fra sygehuset.  

Og ifølge Anja Holt er der en pointe med det arbejde i Norddjurs kommune. 

- Vi ved, at det sundhedsvæsen, vi har, matcher fint til 80 procent. Men der er 20 procent, der ikke kan håndtere at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Det er dem, vi kærer os for, giver en ekstra hånd, og følger til aftaler i sundhedsvæsenet, siger hun. 

Læge mærker behovet 

Noget tyder på, at der netop er behov for den type hjælp i Norddjurs Kommune.

I 2023 blev sundhedshuset i Grenaa ramt af besparelser. Samtidig blev akutklinikkens åbningstider indskrænket, så flere nu må tage turen til Randers Regionshospital, der ligger 60 kilometer fra Grenaa. Får man som borger i Grenaa behov for at se en speciallæge, skal man også ofte rejse længere.

Den længere transport er med til at gøre lægeaftaler særligt udfordrende for sårbare borgere, og dem er der flere af i Norddjurs Kommune sammenlignet med gennemsnittet. Det fortæller praktiserende læge i byen, Hans Christian Kjeldsen.

Han mærker tydeligt, at behovet for hjælp til kontakt med sundhedsvæsenet er stort.

- Jeg kan mærke behovet. Det er ved udeblivelser hos os, hvor folk egentlig ønsker at komme, men ikke kommer, eller når vi har henvist folk til sygehuset og kan se, de er udeblevet. Det, at de ikke kommer, gør uligheden større i forhold til sundhed. Så Social Sundhed gør ligheden større, siger Hans Christian Kjeldsen, der er praktiserende læge i Grenå. 

En lappeløsning? 

Danske Patienter, som er paraplyorganisation for landets patient- og pårørendeforeninger, mener, at netop ulighed i sundhed er et problem i Danmark, der skal gøres noget ved.

Men selvom de hilser initiativet velkommen, vokser træerne ikke ind i himlen, lyder det.

- Vi synes, det er en rigtig god idé, fordi der er en lang række mennesker, som har brug for hjælp både til at navigere i sundhedsvæsenet, men også at forstå sundhedsvæsenet for at få det til at hænge sammen. Man kan sige, der er grupper, der simpelthen bliver sårbare i vores sundhedsvæsen, siger Annette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter, 

Er det en lappeløsning for at man har sparet på sundhedsvæsenet lige nøjagtig i det område?

- Ja, man kan godt sige, det er en lappeløsning, for det afspejler nogle ting, der ikke fungerer, og det handler om mere inddragende kommunikation og bedre lægedækning, siger Anja Wandel og tilføjer: 

- Det handler også om en mere helhedsorienteret tilgang, så det ikke bliver så fragmenteret, som det er. Det gør det svært for eksempelvis mennesker med sygdomme på tværs af psykiatri og somatik eller mennesker med flere sideløbende sygdomme at finde rundt i sundhedsvæsenet.

- Fordi vi har lyst

Direktøren for Foreningen Social Sundhed kan godt forstå, at det kan tolkes som en lappeløsning, men mener samtidig, at fremtiden i højere grad kalder på frivillig hjælp, uanset om et sundhedssystem ser ind i besparelser eller ej.

- Jeg ved, at fremtidens sundhedsvæsen ikke kommer til at lykkes, hvis man ikke samarbejder med civilsamfundet. Vi kan noget andet, og vi skal noget andet, som sundhedsvæsenet ikke har kunnet tidligere, og heller ikke kommer til at kunne løfte i fremtiden, siger Kristina Louise Bliksted, der er direktør i Social Sundhed og tilføjer: 

- Det betyder, der er noget relationelt og noget menneskeligt ligeværdighed på spil, som er vigtigt. Det kan sundhedsvæsenet ikke stille op med i dag på samme måde, som vi kan, når vi møder op hjemme hos folk og er frivillige. Vi kommer, fordi vi har lyst, og fordi vi har besluttet os for, at vi gerne vil hjælpe, som en overskudshandling. 

Det er støtte fra Sundhedsstyrelsen, der gør, at foreningen nu kan åbne kontor i Grenaa. Desuden bidrager Regionshospitalet Randers og Norddjurs Kommune selv med midler.