Video: Ældre på plejecenter laver selv julemaden
Beboere på plejehjem gik selv i sving for at lave en julefrokost efter alle kunstens regler.
Medarbejdere, ledere og beboere på Plejecenter Tjørnehaven i Galten gik onsdag sammen om at skabe en hyggelig julefrokost, hvor de selv stod for madlavningen.
I samarbejde med beboerne havde medarbejderne besluttet, at de ville lave maden til deres julefrokost selv.
Og så gik både medarbejdere, lederen og beboerne sammen om at forberede de forskellige dele af maden for at skabe en hyggelig og traditionel julefrokost for alle.
Arbejdet begyndte med, at opgaverne blev fordelt, og der blev taget hensyn til, at ikke alle beboere kan det samme.
Så mens nogle sad ved borde og skar brød og kom op i kurve, var beboeren Ingrid i køkkenet for at varme fiskefileter. I ovnen ved siden af stod flæskestegen og svedte i varmen. Og helt andre dækkede bord og pyntede op til julefrokosten.
Til sidste kunne de alle nyde frugten af deres arbejde, da maden blev serveret, og glassene kunne hæves.