Sommerhygge ender som ikke-genanvendeligt affald

Pas godt på tingene, inden det bliver smidt ud, lyder det fra skraldeselskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Genrebillede. Foto: Colourbox

Mange køber sikkert badebassiner til de små i sommervarmen, så varmen - når den da er der - ikke bliver for meget.

Men det er nok de færreste, der ved, hvordan badebassinerne ender, når de bliver til skrald.

For ifølge Reno Djurs, der står for renovationen på Djursland, skal bassinerne ikke sorteres i den normale husholdningsaffald og dermed heller ikke som restaffald.

De fleste badebassiner er nemlig lavet i blød PVC, og det kan ikke genanvendes og heller ikke forbrændes.

Det betyder, at renovationsvirksomheder må "give op" på badebassinernes vegne og grave dem ned i særlige grave som deponi. Det er også der, gummistøvler, asbest og keramik ender.

Reno Djurs' budskab er derfor, at man passer godt på badebassinerne og bruger dem så mange somre som muligt.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her