Spastisk lammet råber om hjælp: - Det er opslidende
En hverdag med for mange vikarer og for få kendte ansigter gør Lena Bagger Hansen utryg.
Det er morgen på bostedet Banesvinget i Auning.
Lena Bagger Hansen har brug for hjælp til at komme op, men hun ligger og venter. Venter på, hvem der skal hjælpe hende i dag.
- Hvis jeg vågner i min seng og ikke har det godt, kan det være hårdt, når vikaren ikke kender mig. Så bliver jeg ked af det, siger hun.
Det sker oftere og oftere.
Syv gange så mange vikarer på tre år. Det er udviklingen i den klynge af bosteder, som Lena Bagger Hansens bosted i Auning er en del af.
Hun er frustreret og utryg ved, at hun tit skal bruge meget tid på at sætte nye vikarer ind i, hvordan de bedst hjælper hende.
- Man ved ikke, hvem der kommer og hvem der går, siger hun.
Men hvis der i det mindste kommer nogle – er det ikke godt nok?
- Hvis du var handikappet, så ville du også gerne vide, hvem der kom og gik i dit hjem. Det ved vi ikke!
Hjælp til personlige hygiejne
Hun er 56 år, sidder i kørestol og er delvist spastisk lammet. Hun er hjemmevant på bosteder og har boet i Auning siden 1998.
Grundlæggende er hun glad for sit hjem, men hun er utryg ved, at der bliver brugt mange vikarer.
En situation, hun mener, er opstået, fordi meget af det faste personale har forladt stedet de seneste år.
- Der er gennemgang af vikarer hos os, og jeg skal igen og igen fortælle nye vikarer, hvad jeg skal have hjælp til, siger Lena Bagger Hansen.
Hun får blandt andet hjælp til personlige hygiejne om morgenen.
Flere årsager til stigende vikarforbrug
Banesvinget har i alt 22 lejligheder fordelt på to huse. Det er bofællesskaber for mennesker med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.
TV2 ØSTJYLLAND har talt med andre beboere, som bekræfter Lena Bagger Hansens beskrivelser af de mange vikarer.
Det er katastrofalt for borgerne, at man ikke får den rette, kvalificerede, faglige hjælp af kendte ansigter.
De ønsker ikke at stå frem med navn, da de er bekymret for mulige konsekvenser ved at fortælle deres historie.
Norddjurs Kommune mener ikke, at der er én men flere forklaringer på, at antallet af vikarer svinger over årene.
- Medio 2018 blev der i Norddjurs Kommune indført ansættelsesstop i hele kommunen. Dog blev det besluttet at eksempelvis botilbuddene på det specialiserede socialområde, som havde ubesatte stillinger, der dermed ikke kunne besættes, kunne gøre brug af vikarer for at sikre dækning af vagterne, står der i mailen fra socialchef Hanne Nielsen.
Samtidig har sammensætningen af beboerne på bostederne ført til ekstra behov for vikarer.
- Derudover blev der i 2018 og 2019 indskrevet borgere med særlig komplekse problemstillinger i tilbuddene og herudover var der 2 borgere, som akut fik behov for ekstra personaldækning. Indtil der blev ansat fast personale til at varetage disse opgaver var det nødvendigt med vikardækning, fortsætter Hanne Nielsen i mailen.
Svært at få overblik
Det er dog svært at få et samlet overblik over, hvor mange vikarer der bliver brugt.
Fra 2017 til 2020 er forbruget af vikarer bliver syv gange så stort – fra 183.816 kroner brugt i 2017 til 1.479.129 kroner i 2020 hos den samling af bosteder, som Banesvinget hører under.
Det har ikke været muligt at få vikartal for 2021, da Norddjurs Kommune vurderer, det vil tage for lang tid at lave en oversigt.
Det har TV2 ØSTYLLAND klaget over til Ankestyrelsen, som nu behandler klagen.
Bliver der brugt mange vikarer?
Via aktindsigt har TV2 ØSTJYLLAND forsøgt at danne et mere præcist billede af, hvor mange vikarer og hvor mange penge på vikarer, som Norddjurs Kommune bruger.
I første omgang viser en oversigt, som Norddjurs Kommune har sendt til TV2 ØSTJYLLAND, at der ikke er brugt vikarer.
Dog viser et dyk ned i tallene, at de i stedet har købt vikarer af et eksternt vikarbureau. Her er stigningen massiv. Mens der på bostederne i Auning, Allingåbro og Ørsted, som har samme ledelse, blev brugt 183.816 kroner i 2017 på vikarer, så var tallet syv-dobblet i 2020 til 1.479.129 kroner.
Om det er ekstraordinært meget er svært at sige. Andre bosteder i Norddjurs bruger interne vikarer, hvor det bliver opgjort som et procenttal af den samlede lønomkostning.
Vi har bedt om at få sammenlignelige tal, men det er Norddjurs Kommune ikke vendt tilbage med. Vi spurgte første gang om oversigten 9. april – altså for over to måneder siden.
LEV: - Det er katastrofalt
For LEV, interesseorganisationen for personer med udviklingshandikap, er Lena Bagger Hansens situation blot ét ud af mange eksempler på en trist udvikling.
- Det er katastrofalt for borgerne, at man ikke får den rette, kvalificerede, faglige hjælp af kendte ansigter, siger formand Anni Sørensen og uddyber:
- Det her sker desværre rigtig mange steder. Vi skal have vendt det, så der kommer dygtige, uddannede ansatte på langt flere botilbud.
Hun henviser til en nylig rapport fra Specialpædagogerne Landsforbund, der viser, at 22 procent af de ansatte på botilbud for voksne med udviklingshandikap ikke har en uddannelse.
Senest er en række botilbud i det nordlige Aarhus indstillet til lukning af Socialtisyn Midt – blandt andet efter at TV2 ØSTJYLLAND har afdækket konsekvenserne af et massivt forbrug af vikarer på nogle af botilbuddene.
Udvalgsformand: - Der er løsninger på vej
Det specialiserede socialområde har været i vælten i Norddjurs Kommune de seneste år.
Medarbejderflugt fra en række bosteder og strakspåbud til et opholdssted for børn er en række af de sager, som TV2 ØSTJYLLAND har afdækket.
Konkret vurderer formanden for kommunens voksen- og plejeudvalg, at der bliver fulgt intenst med i kvaliteten af bostederne.
- Den type borgere, som I har talt med her, har brug for en rimelig fast rutine og en rimelig høj grad af genkendelighed i forhold til personalet, så jeg sagtens forstå frustrationerne, siger han.
Samtidig mener han, at vikarmængden ikke kan beskrives som massiv eller ekstraordinær høj, men at vikarer er et grundvilkår på velfærdsområderne.
- Corona har været skyld i noget pga. hjemsendelse af medarbejdere, og samtidig bruger vi vikarer, når de faste skal uddannes. Men vi vil gerne gøre det bedre, siger han.
Hvorfor?
- Det er vigtigt, at man er tryg, og at det er det samme personale, som kommer ind. Så det er helt sikkert noget, vi har fokus på.
Giv mig mere fast personale
I Auning frygter Lena Bagger Hansen fremtiden på Banesvinget.
Hun oplever stadig dage, hvor der kun er en fastansat på job, og at der stadig kommer nye ansigter at forholde sig til.
- Jeg tror, hvis der blev ansat nogle flere faste medarbejdere, så blev vi mere trygge og glade ved at være her, siger hun.
Det kan politikeren Lars Møller (S) ikke garantere, men han vil arbejde for, at normeringen bliver bedre ved det næste budgetforlig i kommunen.
- Det bliver op til en lokal prioritering i budgetforhandlingerne, men voksenplejeudvalget vil gøre alt for, at vi bliver enige på det her område, siger han.
