Strid om vandrehjem deler ø: - Kommunen har sat alle i krig med hinanden
Jørgen Nielsen har fået tilladelse af kommunen til at drive et vandrehjem på Anholt. Men efter lokale klager er den tilladelse nu trukket tilbage
Et vandrehjem på Anholt Havn er blevet noget af en varm kartoffel på den lille ø i Kattegat.
Det begyndte tilbage i 2016, hvor Jørgen Nielsen fik tilladelse af Norddjurs Kommune til at drive et vandrehjem på Anholt Havn.
De to første turistsæsoner, hvor vandrehjemmet Casablanca Hostel har holdt åbnet, er gået over al forventning.
- Det har været en kæmpe succes. Men der er nogle lokale, der fra begyndelsen har haft ondt i røven, siger Jørgen Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND
Har brugt alle pengene på istandsættelse
I hvert fald er der blevet klaget over tilladelsen til Planklagenævnet. Klagerne mener, at tilladelsen er blevet givet på et forkert grundlag og i strid med lokalplanen.
Du kan læse Planklagenævnets afgørelse her.
Klagerne har fået medhold af Planklagenævnet, så Norddjurs Kommune har trukket tilladelsen tilbage.
Det betyder, at Jørgen Nielsen helt må lukke Casablanca Hostel den 1. januar.
- Jeg har brugt alle mine penge på at sætte vandrehjemmet i stand. Jeg havde tillid til, at kommunens jurister vidste, hvad de havde med at gøre. Nu står jeg med et vandrehjem med 50 sengepladser, men som jeg ikke må bruge fra 1. januar, siger Jørgen Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også:
Det har været en kæmpe succes. Men der er nogle lokale, der fra begyndelsen har haft ondt i røven.
Uenig med planklagenævn
Det er kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, der i 2016 gav dispensation til, at Jørgen Nielsen kunne drive Casablanca Hostel.
- Lokalplanen for området siger, at området kun må indeholde erhverv. Der må ikke være hoteller, sommerhuse og så videre. Men et vandrehjem er i min terminologi et erhverv. Der er ingen, der har fast bopælsadresse på vandrehjemmet, siger Niels Basballe (S), der er næstformand i Miljø- og Teknikudvalget i Norddjurs Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.
Planklagenævnet har tolket reglerne i lokalplanen som om, at det er en bopæl, men det er det ikke, lyder det fra Niels Basballe.
- Jeg betragter et vandrehjem som et erhverv lige såvel som campingpladsen og kroen på Anholt er det. Gæsterne kommer ind og betaler for en overnatning. Der er ikke nogen, der bor der fast, og man kan ikke købe en lejlighed eller noget, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Lokalplanen
I lokalplanens pkt. 3.1 vedr. områdets anvendelse står bl.a., at området må anvendes til ”erhvervsformål og turistfaciliteter, som efter byrådets skøn har en naturlig tilknytning til havneområdet såsom mindre industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder samt restaurationer, butikker, turistkontor, havnekontor, sejlerhus og lignende”.
I lokalplan nr. 158 pkt. 3.4 står endvidere: ”Der må indrettes boliger til indehaver, bestyrer og personale tilknyttet restauranter og forretninger i området, dog må boliger ikke anvendes til helårsbeboelse. Boligerne må kun anvendes af personer med direkte tilknytning til den pågældende virksomhed. Der må ikke opføres selvstændig bebyggelse til boligformål, men udelukkende indrettes beboelse i forbindelse med de nævnte virksomheder.”
Vandrehjem forhindrer erhvervsudvikling
Klagerne over Casablanca Hostel går på, at gæsterne på vandrehjemmet vil klage over støjen, hvis der kommer en fødevareforædlingsvirksomhed eller en håndværker, der bygger en stor fabrik på havnen.
Hvis jeg ikke får lov til at åbne næste år, åbner jeg et værtshus og måske en vognmandsforretning for at give noget konkurrence.
Det argument giver Jørgen Nielsen ikke meget for.
- Man mener, at det vil forhindre erhvervsudviklingen på Anholt, men besøgende bor jo på havnen, fordi de synes, at det er spændende at være her. I de to sæsoner, hvor jeg har haft åbent, har der ikke været nogen, der har klaget, siger Jørgen Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Uheldigt område
En af dem, der har klaget over Casablanca Hostel, er Jan Erik Sørensen. Han har en vognmandsforretning på øen og driver øens genbrugsstation. Han er ikke imod et vandrehjem. Han er imod placeringen.
- Det er uheldigt, at det område, hvor man har lavet et vandrehjem, er det eneste område på øen, som er udlagt til erhverv, der kan lugte og larme, siger Jan Erik Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Laver man overnatning mod betaling, kan grænserne for støjen komme længere ned.
Han mener ikke, det er et argument, at ingen gæster på vandrehjemmet har klaget endnu.
- Det er et spørgsmål om, hvad man må klage over. Hvis en gæst klager, kan det ende med, at genbrugsstationen skal flyttes. Der er ingen, der har undersøgt, om vandrehjemmet kan ligge inden for de støjgrænser, der er på området, siger Jan Erik Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Niels Basballe bekræfter, at klager fra gæster kan have store konsekvenser for de omkringliggende erhverv.
- Hvis nogen klager, får de som regel medhold, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Stor belastning
Liselotte Arentz Sørensen er formand for Anholt Borgerforening. Hun er også gift med Jan Erik Sørensen.
Hun synes, at hele sagen er en stor belastning for øen.
- Kommunen har sat alle på øen i krig med hinanden ved at give den tilladelse. Det er uheldigt, at man ikke har bedt nogle jurister om at se på de her ting i kommunen. Også for ham, der driver vandrehjemmet. Det er en svær situation at stå i, siger Liselotte Arentz Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Der bor knap 130 mennesker på Anholt.
- Det er rigtig belastende. Der bliver koblet en masse tillægsord på, når folk bliver ophidsede. Og det flyver rundt med historier, der ikke er i tråd med sandheden, siger Liselotte Arentz Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Mister hel sæsons indtægt
Om cirka to måneder skal kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal laves en ny lokalplan for havneområdet på Anholt.
Bliver det vedtaget, går der yderligere ti måneder, før Jørgen Nielsen kan stå med en tilladelse til at drive vandrehjem.
- Det betyder, at jeg mister en hel sæsons indtægt, siger Jørgen Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Jørgen Nielsen mener også, at lukningen af vandrehjemmet har mere end økonomiske konsekvenser.
- Den her sag er så grel, at nu er freden forbi. Det giver jo en rigtig dårlig stemning, hvor man snakker bag hinandens ryg. Min fornemmelse er, at det nu er 90 procent af øens beboere mod de 10 procent, der altid har siddet på magten og som tror, at de kan bestemme alt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
I øjeblikket afventer han situationen.
- Hvis jeg ikke får lov til at åbne næste år, så åbner jeg et værtshus og måske en vognmandsforretning for at give noget konkurrence. Jeg skal have noget at leve af. Hvis jeg ikke kan leve af at leje værelser ud, må jeg sælge øl i stedet for, siger Jørgen Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.
