VIDEO: Politiet ledte efter formodet terrorist i Grenaa
Politiet var massivt til stede på Grenaa Havn natten til torsdag
Østjyllands Politi var onsdag aften massivt til stede på havnen i Grenaa.
Det skyldes at politiet onsdag aften klokken 22.30 modtog en anmeldelse fra en hundelufter, der mente, at han havde set en mand, der kunne være identisk med den person, der onsdag aften blev efterlyst af politiet i Tyksland som følge af terrorhændelsen i Berlin.
Videoen øverst i artiklen er optaget af Local Eyes
Manden, som hundelufteren mente, at han havde set, var den 24-årige tunesiske mand Anis Amri. Østjyllands Politi har også modtager andre oplysninger, som umiddelbart underbyggede anmeldelsen fra hundelufteren.
Politiet har undersøgt området omkring havnen med flere patruljer og politihunde. Der har også været en helikopter i luften, der har søgt efter manden, og en færge, der skulle sejle fra havnen, er også blevet gennemsøgt af politiet.
Politiet har dog ikke fundet noget, der tyder på, at den tunesiske mand skulle befinde sig på havnen i Grenaa.
Øverst i artiklen kan du se billeder fra politiaktionen i Grenaa. Nederst kan du se et interview med Klaus Arboe Rasmussen, chefpolitiinspektør, Midt- og Vestjyllands Politi om politiaktionen på Grenaa Havn.