Unge fravælger sprog: Problematisk for både elever og uddannelser
Alt for få unge vælger sprogfag på højniveau på ungdomsuddannelserne. Den manglende lyst til at vælge sprogvejen mærker de også på universitetet.
De seneste år har der været stort fokus på, at flere unge skulle vælge de naturvidenskabelige fag, eller læse datalogi og lære kodesprog. Men det har haft den effekt, at de mere klassiske sprog - såsom tysk, fransk og spansk - er blevet glemt.
Man får meget mere respons og feedback fra dem, hvis man går ind i deres sprogverden.
Det mener de i hvert fald på Odder Gymnasium. Derfor har de nu sat sig for at rette op på det med en temadag, hvor de unge skal blive klogere på sprogfagene.
- Vi vil rigtig gerne præsentere, hvad sprog er, og hvad sprog kan, for sprog er desværre blevet glemt lidt, siger rektor på Odder Gymnasium, Lars Bluhme, til TV2 ØSTJYLLAND.
Selvom mange af de unge dog vælger engelsk som sprogfag, så mener han, at et andet fremmedsprog stadig er vigtigt for eleverne, når de skal agere i udlandet.
- Hvis man eksempelvis vil noget seriøst i Tyskland, så skal man tale tysk til dem og kende koden, og det nytter ikke noget at komme som den glade fra Norden og tale engelsk. Man får meget mere respons og feedback fra dem, hvis man går ind i deres sprogverden, siger han.
Læs også:
Han frygter nemlig for konsekvenserne ved, at de unge fravælger fremmedsprog på gymnasierne:
- Jeg tror, det handler om penge. Og hvis man vil noget seriøst med at få nogle handelsaftaler i hos eksempelvis med tyskerne, så er man nødt til at gøre det på deres præmisser og på deres sprog, ellers tror jeg ikke, man kommer langt med det, siger rektoren.
Og det er ikke kun i Odder, at de unges fravalg af sprogfag på ungdomsuddannelserne er et problem. En studievejleder oplever det flere steder:
- De har en opfattelse af, at humanistiske uddannelser som en bred, samlet betegnelse, der kan man ikke få job. Og når de så samtidig er børn af finanskrisen og har oplevet, at det ikke er rart at stå uden job, så lægger de vægt på, at de kan være sikre på at kunne få et job bagefter, siger Sidsel Daubjerg Overgaard, der er centerleder i Studievalg Danmark, Center Østjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.
Også færre sprogelever på universitetet
Problemet gør sig også gældende, når de unge skal videre i uddannelsessystemet. På Aarhus Universitet oplever de nemlig også, at det er svært at fylde pladserne ud på de klassiske sprogfag.
- Vi har oplevet, at det er svært at få den søgning, vi har brug for til sprogfagene, siger Niels Lehmann, der er prodekan for uddannelse på Arts Fakultet på Aarhus Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND.
Konsekvensen af det, er, at vi ikke kan producere de kandidater, vi har brug for, til gymnasieskolen.
Tal fra Danske Gymnasier bekræfter netop dette problem. I 2012 valgte 20 procent af landets 1.g elever en sproglig linje på gymnasiet. Det tal var sidste år faldet til godt det halve - til 11 procent.
Til sammenligning valgte 44 procent sidste år en studieretning med samfundsfag, 35 procent en naturvidenskabelig linje og ni procent en kunstnerisk linje.
Årsagen til den manglende interesse for sprog skal ifølge prodekanen findes i en tidligere gymnasiereform.
- Midt i 00'erne gik man med gymnasiereformen fra at have to spor - et sprogligt og et matematisk - til at have mange forskellige linjer, siger Niels Lehmann og fortsætter:
- Konsekvensen af det, er, at vi ikke kan producere de kandidater, vi har brug for, til gymnasieskolen.
