DF finder østjysk Skibby-afløser

Tidligere europaparlamentariker Anders Vistisen (DF) håber at komme i Folketinget ved næste valg i Østjyllands Storkreds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

I kølvandet på balladen i DF meldte Hans Kristian Skibby sig ud af partiet.

I stedet er Anders Vistisen (DF) nu blevet valgt som folketingskandidat i Hedensted-kredsen.

Det skriver Vistisen på Facebook.

Han har tidligere siddet i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, og i dag er han medlem af partiets hovedbestyrelse.

- Jeg blev i går valgt som folketingskandidat i Østjylland for Hedensted-kredsen.

- Det er en stor ære og privilegium for mig at repræsentere DF i Østjyllands Storkreds ved det kommende folketingsvalg.

- Alle de gange, jeg har været opstillet til politiske valg; by-, regions, folketings- og EU-valg, har vælgerne i det østjyske kunne stemme på mig, så det er i høj grad deres fortjeneste, at jeg i 10 år fra en ganske ung alder har været folkevalgt, skriver Vistisen på Facebook.

Vistisen har også været regionsrådsmedlem i Region Midtjylland fra 2009-2014. I 2014 var han desuden byrådsmedlem i Randers. Fra 2014 til 2019 var han medlem af Europa-Parlamentet.

Vistisen støtter DF-formand Morten Messerschmidt, som 23. januar blev valgt som partiets formand efter et kampvalg. Efterfølgende har 6 ud af 16 folketingsmedlemmer forladt DF i protest mod Messerschmidt.

Ifølge Vistisen er der nu ro på partiet igen, selv om tidligere formandskandidat Erik Høgh-Sørensen tirsdag kunne meddele, at DF's hovedbestyrelse havde ekskluderet ham efter længere tids ballade mellem ham selv og Messerschmidt.

- Jeg tror på, at vi nu har fået ro på partiet og kan koncentrere os om at få vores gode politik i fokus, skriver Vistisen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her