DSB indfører storm-køreplan i weekenden

Tjek køreplanen en ekstra gang, hvis du skal med tog i weekenden. Der er nemlig ændringer som følge af den varslede storm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ændringerne i køreplanen gælder fra lørdag eftermiddag til søndag morgen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Skal du med toget i weekenden, er det værd at tjekke køreplanen en ekstra gang.

DSB har nemlig varslet ændringer landet over – derfor også for den østjyske togtrafik.

Blandt andet kører der ingen regionaltog mellem Aarhus, Fredericia og Esbjerg. Intercitytogene kører dog. Derudover kører lyntogene mellem Aarhus og Aalborg Lufthavn uden stop mellem de to stationer.

Ændringerne gælder fra lørdag eftermiddag til søndag morgen.

Færre tog på skinnerne

Den ændrede køreplan skyldes, at Banedanmark har udstedt nogle retningslinjer til landets togselskaber på grund af den varslede storm.

Stormen kan medføre både forhøjet vandstand, væltede træer og skabe andre problemer, og derfor har Banedanmark reduceret antallet af tog på skinnerne.

Banedanmark opfordrer til, at man løbende holder sig opdateret på Rejseplanen, hvis man skal rejse med tog.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her