Endelig gik Sørens drøm i opfyldelse: Stoppede sin lastbil for sjældent naturfænomen
Flere østjyder fik sig noget af et syn, da der natten til mandag var nordlys over store dele af Østjylland. Meteorolog fortæller, at muligheden er der igen i nat.
Et dansende grønt skær og funklende stjerner på nattehimlen. Det sjældne naturfænomen nordlys fandt natten til mandag vejen til Østjylland, og det fik flere til at finde kameraet frem.
En af dem, der var heldig at opleve synet, var Søren Fahlberg fra Randers. Han er lastbilchauffør, og da han hoppede ind i førerhuset i går aftes, vidste han, at det var muligt, at han endelig kunne få lov til at se nordlys. Noget, han længe har drømt om at opleve.
- Det var vildt fascinerende og spændende at se, og jeg følte mig virkelig heldig, siger han til TV2 Østjylland.
Har du billeder eller video af nordlys?
Vi vil rigtig gerne se så mange flotte billeder og videoer af nordlyset herfra Østjylland af som muligt.
Vil du dele det med os? Så modtager vi det gerne på: tip@tv2oj.dk
Tip osPå sin færd fra Randers til Vejle, fik nordlyset ham til at holde ind på en rasteplads tæt ved Voldum, og så fik han ellers taget fat i kæresten. Hun er nemlig den af de to, der har haft det største ønske om at se det vilde fænomen. Men desværre var hun ikke hurtig nok.
Kan opleves igen
Heldigvis for Søren Fahlbergs kæreste og mange andre er der også stor sandsynlighed for at opleve nordlys i nat, fortæller meteorolog Marielle Fournier.
Hvad er nordlys?
Nordlys opstår, når elektrisk ladede partikler fra solen rammer jordens magnetfelt. Når partiklerne kommer til jordens nord- og sydpol, begynder luften i den del af vores atmosfære, som ligger cirka 90 til 500 kilometer over jordoverfladen, at gløde.
Der er altid polarlys omkring nord- og sydpolen, men når der kommer mange partikler fra solen, eller der er meget kraftige forstyrrelser i jordens magnetfelt, kan nordlyset strække sig længere sydpå. Som tilfældet var i nat.
Kilde: Planetarium
Hvis man planlægger at gå på jagt efter naturfænomenet, så anbefaler Marielle Fournier, at man finder et mørkt sted at sidde på udgik, da lysforurening kan sætte en stopper for det sprælske lys. Derfor er det også en fordel, når månen er lille, ligesom der helst skal være skyfrit.
De forudsætninger er der igen i nat.
- Varmt tøj på, og så er det med at nyde synet, siger Marielle Fournier