Fiskesygdom breder sig: Nu har syv steder i Danmark fået farlig virus
Pinds Mølle Put & Take i Hørning nord for Skanderborg har som de første ’put and take’-søer fået konstateret sygdommen IHN. Nu er den i alt fundet syv steder.
Artiklen er blevet rettet d. 8. juni kl. 10.44. Tidligere har vi skrevet, at sygdommen har 100 procent dødelighed for unge fisk. Dette er rettet til tæt på 100 procent.
Den frygtede fiskesygdom IHN har nu bredt sig til flere steder i Jylland. Det oplyser Fødevarestyrelsen til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det er meget alvorligt for dambrugserhvervet, som lever af at sælge fisk til udlandet, der er fri for IHN, siger Tim Petersen, som er souschef hos Fødevarestyrelsen.
Hvor er der konstateret IHN-virus?
I alt syv steder i Jylland har konstateret IHN-virus.
Dambrug:
- Et dambrug: Rohden Å ved Hedensted
- Et dambrug: Vidå ved Tønder
- Tre dambrug: Sneum Å ved Esbjerg
- Et dambrug: Buderup Holm, Lindenborg Å ved Støvring
’Put and take’-sø:
- Pinds Mølle Put & Take, Hørning
Kilde: Fødevarestyrelsen
- Man må ikke fiske der. For når man putter fiskegrej ud i vandet, risikerer man, det spreder sig til andre steder, man bruger det, siger Tim Petersen.
Smitten stammer fra det dambrug, søerne har fået deres fisk fra. Foruden 'put and take'-søerne har i alt seks dambrug ved Hedensted, Tønder, Esbjerg og Støvring fået konstateret IHN-virus.
Derudover er Fødevarestyrelsen i gang med at undersøge mere end 20 steder i Jylland for den frygtede fiskesygdom.
- Der kan sagtens komme flere, siger han.
Hvad er IHN-virus?
Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) er en fiskesygdom, der ikke er fundet i Danmark før. Den er dødelig for fisk, men smitter ikke til mennesker.
Fisk, der lider af IHN, bliver sløve med pludselige korte udbrud af unormalt højt aktivitetsniveau, der normalt medfører død. Ydre kendetegn omfatter udstående øjne, mørkfarvning af skindet, blege gæller, læsioner ved basis af finnerne og opsvulmet bug. Ved opklip vil vævet generelt være blegt (blodfattigt). Der kan desuden forekomme væske i bughulen.
Sygdommen har store konsekvenser for dambrug, hvor den især rammer regnbueørred og atlantisk laks. IHN har været påvist i Nordamerika, Asien og Europa.
Kilde: Fødevarestyrelsen
En forfærdelig situation
Styrelsen arbejder lige nu med at spore, hvor smitten er, tage prøver hos steder, der har kontakt til smittede steder, og sørge for at inddæmme den. De ramte steder har fået besked på, at de overhovedet ikke må flytte fiskene.
- Det er en forfærdelig situation. Danmark er et af de få lande, som aldrig før har haft sygdommen. Derfor har det også været en kvalitet, som vi kunne sælge vores varer på, for ikke ret mange lande har kunnet sælge fisk, der er fri for IHN, siger Tim Petersen.
Han fortæller, at man har undersøgt for IHN-virus i Danmark i 40-50 år uden at konstatere det.
- Det eneste opløftende, jeg kan sige, er, at det ikke smitter til mennesker. Det er fuldstændig ufarligt for mennesker. Hvis man spiste en syg fisk, ville der ikke ske spor ved det, siger han.
Op imod 100 procent dødelighed for fisk
Til gengæld er sygdommen meget dødelig for laks og ørreder.
- For unge fisk og yngel er der op imod 100 procent dødelighed. For voksne fisk er den ikke så dødelig, siger han.
Selvom en fisk bliver rask, vil den fortsat bære smitten og kunne give den videre til andre fisk. Man regner altså ikke med, at fisken kommer af med infektionen igen.
Hvad betyder fund af IHN-virus i Danmark for mig som lystfisker?
På grund af de seneste ugers fund af IHN-virus, er dambrugene sat under offentligt tilsyn. Det betyder, at fisk, produkter eller udstyr ikke må flyttes til eller fra dambrugene. Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner, og der gælder særlige regler for lystfiskere. Du kan se kort over restriktionszonen og læse mere om restriktioner i forbindelse med fiskesygdommen her.
Det er forbudt at anvende udstyr, som har været anvendt til fiskeri i restriktionszonen 1. januar 2021 eller senere, medmindre udstyret efter seneste anvendelse er blevet rengjort og desinficeret med et egnet desinfektionsmiddel godkendt af Miljøstyrelsen. Desinfektionen skal omfatte både stænger, hjul, liner, kroge, spindere, blink, fluer, fiskestøvler, transportmidler og andet udstyr, som må formodes at have været i kontakt med fisk eller frivand i restriktionszonen.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Tim Petersen fortæller, at det er dambrug og ’put and take’-søen, der selv skal beslutte, om de vil bekæmpe sygdommen. Fordi det ikke er det offentlige, der driver det, er der ingen erstatning til erhvervet, og det påhviler også erhvervet selv at finansiere en bekæmpelse.
- Jeg hælder til at tro, at man rigtig gerne vil bekæmpe det, siger han.
Det er dog kun en foreløbig vurdering.
- Hvis det bliver fuldstændig udbredt, bliver det meget omkostningstungt, og så kan jeg godt forstå, hvis man ikke vil, siger han.
Bekæmpelse er dyrt
Ifølge souschefen er bekæmpelse meget omkostningsfuldt. Fødevarestyrelsen kan hjælpe med blandt andet prøvetagning, overvågning og med at lave bekæmpelsesprogrammer.
- Hvis de beslutter, de vil bekæmpe det, vil vi godt hjælpe dem, siger Tim Petersen.
Men det er en flerårig proces. Der kan godt gå tre måneder, fra en fisk bliver smittet, til den bliver syg. Derudover skal der rigtig mange kontroller til, før man kan være helt sikker på, den er væk.
- Det at have status som fri for sygdommen er svært. Det tager flere år at komme af med en fiskesygdom. Sidst der var en lignende fiskesygdom i Danmark var VHS-virus i 70’erne. Man bekæmpede den, men det tog omkring 50 år, fordi det simpelthen er så dyrt, siger han.
