VIDEO: Thomas slår rekorden på 53 spring - nu mangler han 'kun' 17

Klokken 14.00 var han på sit 53. spring, og har dermed slået den nuværende danmarksrekord. Hidtil har hans personlige rekord været syv spring på en dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdatering

Thomas Andreasen har nu slået danmarksrekorden på 52 spring på en dag. Klokken 14.00 sprang han nemlig det 53. spring i dag. For at nå hans mål mangler han derfor nu 17 spring.

Op, hop og land... Og så afsted igen. 

Det er helt forenklet det, som randrusianeren Thomas Andreasen lige nu foretager sig - om og om igen - på flyvepladsen ved faldskærmsklubben West Jump i Skive. 

Siden klokken 07.00 har han nemlig været i gang med et danmarksrekord-forsøg i faldskærmsudspring. 

Omkring klokken 10.00 var han i gang med det 22. spring. 

Der er dog fortsat lang vej. 50-årige Thomas Andreasens plan er nemlig at nå at springe hele 70 faldskærmsudspring i dag. 

Hidtil har hans rekord været syv spring på en dag. 

Den nuværende danmarksrekord er 52 spring. 

Det handler dog ikke kun om at slå rekorden. Målet er også at indsamling penge til  organisationen Livskraft, der hjælper kræftramte børn og unge. Det fortalte han forleden til Skive Folkeblad

- Min datter har været frivillig på nogle af deres camps, og derfor kom jeg til kende Livskrafts arbejde, siger han til avisen. 

Thomas Andersens ambition, at kunne hjælp Livskraft med 1000 kroner pr. spring. Hvis han når de 70 spring, skulle det derfor gerne være muligt at donere i omegnen af 70.000 kroner til formålet. 

Thomas Andreasen har 30 års erfaring som faldskærmsudspringer. Dagens spring sker fra omkring 900 meters højde. Normalt sker springene fra mellem 1.000-1.400 meters højde.

Han kommer til at springe nærmest uafbrudt i 12 timer. Så snart han lander på jorden, er det direkte ind i flyet og af sted igen. TV2 ØSTJYLLAND følger forsøget. 

Du kan også følge med på Livskraft Facebookside her

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her