Forælder sender datter med autisme i skole med ondt i maven

Onsdag kunne flere elever begynde i skole igen, men for børn med autisme kan det være en meget stor omvæltning, når intet er, som det plejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Nete Ankerstjerne sammen med sin datter Asta-Marie.

De fleste børn kan lide struktur og faste rutiner.

Det kan Asta-Marie Ankerstjerne fra Randers også.

Hun er 14 år og har autisme, og for hende er struktur og faste rammer afgørende for hendes trivsel. Onsdag begyndte hun i skole igen - men dagen var langt fra som den plejer at være. Og det stresser hende.

Asta-Marie Ankerstjerne bliver stresset, fordi alt er forandret i skolen.

- Når jeg bliver stresset, får jeg det svært og kan ikke noget selv og skal have hjælp til tingene. Når jeg ikke er stresset, kan jeg i det mindste være lidt normal, siger Asta-Marie Ankerstjerne til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun har været hjemme den seneste måned på grund af corona-nedlukningen, og det har sat hendes mor i en ubehagelig situation at sende datteren i skole igen.

Nye spilleregler på skolen

- Det er med ondt i maven, at vi sender hende af sted, for vi ved det bliver svært. Og det har ikke været let for hende at skulle begynde i skole igen. Hun var træt, da hun kom hjem og var ked af det, og det hele var bare svært, siger hendes mor, Nete Ankerstjerne, til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er mange af vores børn, som ikke er så omstillingsparate.
Klaus Viggers, skoleleder, Firkløverskolen i Randers.

På grund af corona-epidemien har skolen skulle tage ekstra forholdsregler, og moren må for eksempel ikke gå med ind på skolen, som hun plejer. Samtidig skal børnene holde afstand, vaske hænder ofte og generelt følge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen.

For Asta-Marie har det især været svært, at hun ikke må være tæt sammen med sine venner.

Vejledning til forældre og elever fra Sundhedsstyrelsen

  • Aflever/afhent dit barn uden for skolen.
  • Undgå at mange mennesker stimler sammen f.eks. ved hovedindgangen. Hold afstand.
  • Lad være med at give håndtryk, high fives, kind kys eller kram.
  • Bliv udenfor i frikvartererne, og husk ikke at stå for tæt på dine venner. Lav kun aftaler efter skole med dem du går i klasse med. 
  • Rengør din elektronik hver dag (telefon, tablet og computer). Brug ikke hinandens elektronik.
  • Del ikke din mad med andre og lad være med at dele ud. Heller ikke hvis du har fødselsdag. Sørg for at der er rent, der hvor du spiser.
  • Host eller nys i dit ærme.
  • Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe i 1 minut.

Du skal vaske hænder når: 

  • Du møder i skole om morgenen
  • Efter hvert frikvarter
  • Inden du går hjem fra skole, og igen når du kommer hjem
  • Efter du har været på toilettet
  • Før og efter spisning
  • Du har pudset næse eller hostet/nyst i hånden

 

- Vi skal vænne os til noget andet, og de ting vi normalt plejer at gøre, det kan vi ikke gøre, siger Asta-Marie Ankerstjerne.

Mange holder børnene hjemme

Den nye hverdag med helt nye rutiner kan være svær for børn med autisme. På Asta-Maries skole går der 150 elever, og for en fjerdedel af dem har forældrene valgt at holde dem hjemme. De får fjernundervisning.

- Der er mange af vores børn, som ikke er så omstillingsparate, siger skoleleder Klaus Viggers fra Firkløverskolen i Randers.

Hos Autismeforeningen oplever de også, at mange forældre - især til større børn - vælger at holde deres børn hjemme indtil efter sommerferien, hvor de håber, at alt er normalt igen.

Der er nogle, der spørger, om det er en form for etnisk udrensning, at handicappede børn skal i skole.
Heidi Thamestrup, formand for Foreningen Autisme

- Vi har faktisk fået en del henvendelser fra forældre til børn, som er ældre end femte klasse, som ikke kan forstå, hvorfor deres børn skal i skole. Der er nogle, der spørger, om det er en form for etnisk udrensning, at handicappede børn skal i skole, imens det kun er børn op til femte klasse i de almene klasser, der skal i skole, siger formand Heidi Thamestrup fra foreningen Autisme.

Kan blive udadreagerende

Foreningen har været glad for, at der har været mulighed for nødpasning, da børn med autisme har brug for struktur, som en skole giver. Men den anderledes skole på grund af corona-situationen kan få konsekvenser for nogle.

- Det genererer stress, at alting er anderledes, og det kan for nogle børn resultere i, at de er udadreagerende eller indadreagerende, siger Heidi Thamestrup og understreger, at alle børn med autisme er forskellige.

Heidi Thamestrup er formand for foreningen Autisme. 

Generelt ser børn med autisme dog virkeligheden på en anden måde. De er mere detaljeorienterede, og en lille ting, der bliver ændret, kan hurtigt blive til et stort problem.

- De kan tænke, at når skolen er ændret, så er alt ændret. Og så er der ikke længere noget, man kan regne med.

Hun vil vurdere, at nogle børn vil tilpasse sig den nye skole efter 14 dage, imens andre skal bruge måneder på det.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her