Forstå tjenestemandsreformen: Derfor strejker sygeplejerskerne
Hvad er tjenestemandsreformen? Og hvorfor spøger den gamle reform fra 1969 stadig i dag?
Måske har du studset over det lange ord i forbindelse med sygeplejerskernes strejke. Tjenestemandsreformen. Den væsentligste forklaring på, hvorfor sygeplejerskerne mener, de får for lidt i løn.
Men hvad er tjenestemandsreformen? Og hvorfor spøger den gamle reform fra 1969 stadig i dag?
Historiker Astrid Elkjær Sørensen fra Aarhus Universitet forklarer, at reformen betyder, at sygeplejerskerne konstant ligger lavt lønnet sammenlignet med andre offentlige ansatte.
Tjenestemandsreformen fastsatte nemlig løn for samtlige statslige tjenestemænd i system i forskellige lønklasser.
- Den satte rammen for, hvordan lønhierarkiet for hele den offentlige sektor skulle se ud, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Men ifølge historikeren minder lønhierarkiet fra 1969 rigtig meget om det lønhierarki, der er i dag.
- Hvis du kigger på de fag, der havde mange kvinder i 1969, så blev de generelt placeret lavt (i lønhierarkiet, red.) i forhold til deres uddannelser. Problematikken i forhold til det nuværende er så, at det lønhierarki er blevet bevaret, siger hun.
Derudover fortæller hun, at sygeplejerskernes uddannelse er blevet markant længere i dag, end den var i 1969.
- Så al den ekstra uddannelse, og dermed også de flere opgaver og ansvar, sygeplejerskerne har taget på sig, har ikke haft noget lønmæssigt afkast. Det har også været med til at puste til vreden i faget, siger hun.
Kræver politisk beslutning
Astrid Elkjær Sørensen forklarer, at den eneste måde, regionerne og kommunerne kan imødekomme sygeplejerskernes krav om mere i løn, er ved at åbne de andre forlig op. Men det er ikke muligt.
- Det kan de jo ikke, for det vil de faggrupper jo ikke acceptere. Der er kun en pose penge, og hvis nogen skal have mere, skal andre have mindre. Så det er en ret låst situation, der er i forhandlingslokalet, siger hun.
Det vil sige, at hvis der skal tilføres flere penge, skal der en politisk beslutning til.
Astrid Elkjær Sørensen nævner et eksempel på en lignende situation fra Norge, hvor man nedsatte en ligelønskomite, der forpligtede politikerne til, at hvis komiteen pegede på, at der var et ligelønsproblem, så havde politikerne pligt til at sætte penge af til en løsning.
- Det er nok det bedste scenarie for sygeplejerskerne at kunne presse sådan et løfte ud af den socialdemokratiske regering, siger hun.
Historikeren nævner også, at regeringen kan vælge at give penge direkte til forhandlingslokalet.
- Men det vil være uden historisk fortilfælde. Det er ikke sket for nogen faggruppe før, siger hun.
- Sygeplejerskerne har haft en meget lang lønkamp. Den går helt tilbage til 1930’erne, men de har kun haft strejkeret siden 1971, siger hun.
Hidtil har sygeplejerskerne været i strejke fire gange, og det er nu femte gang, at faggruppen vælger at strejke. Det gør sygeplejerskerne til en af de absolut mest strejkende offentlige faggrupper.
