Godt nyt til 81-årige Kirsten med den vilde tatovering
Nu er der godt nyt til 81-årige Kirsten Andersen og andre over 60 år, som ikke ønsker at blive genoplivet, hvis ulykken skulle være ude.
81-årige Kirsten Andersen fra Hadsten fortalte for nylig her på TV2 Østjylland om sin beslutning om ikke at ville genoplives, hvis hun en skulle falde om med hjertestop.
Den i øvrigt raske og friske kvinde har længe haft en seddel med budskabet hængende på køleskabet, og hun har desuden fået en tatovering hen over brystet med teksten "Vil ikke genoplives".
Fra næste år behøver folk over 60 år ikke så drastiske metoder for at sikre retten til ikke at blive genoplivet. Da bliver det nemlig muligt digitalt på sundhed.dk at tage stilling til det etiske spørgsmål, og med et flueben ud for "Nej tak til genoplivning" kan man på den måde nøjes med en internetadgang i stedet for tatovørudstyr.
Er forsøg på genoplivning fravalgt, vil det kunne ses digitalt af ambulancereddere, læger og sundheds- og plejepersonale.
- Vi skal respektere den enkeltes eget valg, og hvis en borger over 60 år ikke ønsker at blive genoplivet efter et hjertestop, er det min holdning, at man skal acceptere det ønske, udtaler sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en skriftlig kommentar.
I Hadsten glæder Kirsten Andersen sig over meldingen fra ministeren.
- Det er det vigtigste for mig - at man selv får lov til at bestemme over sin egen krop, siger hun til TV2 Østjylland.
Aldersgrænsen på 60 år er hun mere vævende omkring.
- Jeg ved ikke, om der skal være nogen aldersgrænse, hvis jeg skal være helt ærlig. En 55-årig kan jo også have det forfærdeligt. Jeg synes ikke, det skal være begrænset, selvom jeg godt ved, det kan være rigtig svært at formulere det, så alle kan få lov at bestemme. Men det her er et godt skridt på vejen, siger Kirsten Andersen.
Styrkelse af selvbestemmelsesretten
Hos Ældre Sagen har den lovsikrede ret længe været efterlyst. I dag gælder muligheden for fravalg kun dem, der er i et behandlings- eller sygdomsforløb.
- Nu får alle fra 60 år muligheden. Det er en styrkelse af selvbestemmelsesretten, siger seniorkonsulent Anna Wilroth.
Kirsten Andersens værste mareridt er, at hun en dag falder om med et hjertestop eller en hjerneblødning, bliver genoplivet, men ikke længere er sig selv.
Den frygt er hun ikke alene om, siger Anna Wilroth, som jævnligt hører ældre fortælle, at de frygter at ende som en "grøntsag".
Nej til genoplivning digitalt eller på papir
* I dag er det kun muligt at fravælge forsøg på genoplivning ved hjertestop for personer i et behandlings- eller sygdomsforløb eller ved at oprette et behandlingstestamente.
* I dag vil alle raske borgere som udgangspunkt blive forsøgt genoplivet uanset alder.
* I 2024 ændres loven, så det bliver muligt for alle habile borgere fra 60 år at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Med habile forstås, at personen skal være i stand til at træffe beslutningen på et oplyst og velovervejet grundlag.
* Fravalget kan ske digitalt på sundhed.dk. Det bliver også muligt at indsende en papirblanket til Sundhedsdatastyrelsen, som manuelt tilføjer fravalget til registret.
* Efter syv dages betænkningstid træder fravalget i kraft. Fortrydes fravalget på et senere tidspunkt, er det til enhver tid muligt at trække det tilbage.
* Fravalget skal kunne tilgås digitalt af praktiserende læger, akutlæger, sygehuspersonale, ambulancebehandlere og sundheds- og plejepersonale.
* I de tilfælde, hvor en person bliver forsøgt genoplivet eksempelvis på gaden, skal forsøget stoppe, hvis det senere via ambulanceredder eller læge viser sig, at personen har fravalgt genoplivning.
Kilder: Sundhedsdatastyrelsen og Ritzau.
/ritzau/
Også Lægeforeningen og Hjerteforeningen er positive over for at give flere retten til at bestemme over eget liv.
Men de advarer mod at sætte lighedstegn mellem genoplivning og en tilværelse som "grøntsag".
- Sådan kan det risikere at blive, men man skal huske, at det går rigtig godt for mange. Det afhænger af, hvor hurtigt man får hjælp, og hvilken hjælp man får, siger Klaus Peder Klausen, der er formand for Lægeforeningens etiske udvalg.
Betænkeligheder
I Hjerteforeningen har professor og forskningschef Gunnar Gislason, trods en generel positiv indstilling, betænkeligheder.
Ingen må holde sig tilbage, af frygt for at forsøg på genoplivning er fravalgt
Han mener, at aldersgrænsen skulle være højere end 60 - hellere 70 eller 75 år.
- De fleste i 60'erne er sunde og raske. Langt de fleste i den alder får et godt liv efter hjertestop. Tre ud af fire erhvervsaktive vender tilbage til deres job, siger Gunnar Gislason.
Inden lovændringen træder i kraft, opfordrer han myndighederne til at gå ud med en oplysningskampagne.
Den bør ikke kun henvende sig til målgruppen, men til hele befolkningen, så det sikres, at vidner til et hjertestop altid handler.
- Overværer man et hjertestop, eller bliver man tilkaldt som hjerteløber, må der aldrig herske tvivl om, at man skal begynde genoplivning. Ingen må holde sig tilbage, af frygt for at forsøg på genoplivning er fravalgt, siger Gunnar Gislason.
Positive reaktioner
Efter TV2 Østjylland skrev om Kirsten Andersen og hendes tatovering, er hun blevet genkendt på gader og stræder, fortæller hun.
- Folk kommer og siger: 'Var det ikke dig, der blev tatoveret? Godt gået'. Jeg har ikke haft nogle ubehagelige kommentarer. Folk siger, at det var en god idé - også folk jeg overhovedet ikke kender, siger den 81-årige.
- Jeg er glad for, at det ikke kun er mig, der synes det - og jeg er glad for, at der kommet en debat i gang om det.
