Justitsminister: Omvendte voldsalarmer lyder som en interessant ordning
Et tilhold holder ikke nødvendigvis voldsmænd på afstand af deres ofre, så i Norge monterer man i nogle tilfælde fodlænker på dømte, så de ikke kan nærme sig deres offers bopæl. Interessant, mener justitsminister Mattias Tesfaye (S).
Efter TV2 ØSTJYLLANDS omtale de seneste dage af en norsk ordning med omvendte voldsalarmer på dømte, melder justitsminister Mattias Tesfaye (S) sig åben for idéen.
- Jeg synes, det lyder som en interessant ordning. Derfor vil jeg bede mine embedsmænd om at undersøge de norske erfaringer med omvendte voldsalarmer, siger justitsministeren i en skriftlig kommentar til TV2 ØSTJYLLAND.
Mattias Tesfaye påpeger, at regeringen allerede har iværksat en række tiltag for at bekæmpe vold og krænkelser mod kvinder.
- Det handler blandt andet om en selvstændig bestemmelse om stalking i straffeloven, samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse og en ny handlingsplan mod partnervold og partnerdrab. Vi har også indført specialiserede teams i alle politikredse og en politigaranti i sager om vold i nære relationer, og jeg ser frem til, at vi ser effekten af disse tiltag, siger justitsministeren og fortsætter:
- Men vi skal selvfølgelig hele tiden se på, om vi kan gøre mere, og derfor er det også vigtigt for mig at få inspiration fra vores nabolande.
Siden 2013, hvor ordningen med omvendte voldsalarmer blev indført i Norge, er 70 personer blevet dømt til at bære fodlænken. Kommer gerningsmanden for tæt på offerets bopæl, udløser det automatisk en alarm hos politiet.
Indtil videre er der ingen af de 70 dømte, der bærer fodlænken, der har forsøgt at nærme sig sit offer.
Søndag kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle, at en stribe partier er parate til at se på, om en lignende ordning kan indføres i Danmark. Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Konservative er positive.
Hos regeringens støtteparti SF vil retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt hurtigst muligt have testet den norske løsning.
- Hvis de har noget, der virker, så er jeg parat til at indføre det. Jeg har kun én ting i tankerne, og det er at beskytte ofrene, siger Karina Lorentzen til TV2 ØSTJYLLAND.
GPS-fodlænker på bandekriminelle
Karina Lorentzen peger på, at Danmark tidligere har testet GPS-fodlænker til bandekriminelle, men at der var nogle tekniske udfordringer i forhold til signal og dækning.
- Det skal vi være opmærksomme på, så vi ikke giver ofrene en falsk tryghed, siger hun.
- Jeg synes som minimum, vi skal have afprøvet den norske model herhjemme. Det lyder som en rigtig god idé, hvis vi kan give offeret noget mere hjælp. Der er nogle ofre, som er udsat for meget intens, vedvarende og grov stalking, og vi skal hele tiden være undersøgende på, hvordan vi kan beskytte dem bedre.
Britt Bager, retsordfører for Konservative, er ligeledes positivt stemt.
- Når der er så gode resultater, som der er i Norge, så skal vi selvfølgelig se på det. Vi har et ansvar for at forebygge, at sådan noget her sker igen. De kvinder, der er udsat for sådan noget, de går i alarmberedskab 24/7, fordi det er så voldsom en oplevelse, så jeg synes helt sikkert, vi skal se på, om det her er en mulighed, siger Britt Bager til TV2 ØSTJYLLAND.
Også hos De Radikale er der opbakning at spore.
- Selvfølgelig gør det indtryk, når kvinder i Norge beretter om, hvordan de har fået livet igen og ikke skal kigge sig selv over skulderen oven på en måske mangeårig periode, hvor de har levet med vold i hjemmet, siger Samira Nawa (R), retsordfører og næstformand for retsudvalget.
- Det er jo ret indgribende i den personlige frihed, og sådan som man ser det i Norge, så bliver det jo brugt, hvis volden har stået på i en lang årrække, eller der har været tale om særligt grov vold. Hvis man kan sætte sådan nogle rammer op i en dansk kontekst, så synes jeg, vi skal prøve at kigge på det, siger den radikale retsordfører.