Nu kan udenlandske turister testes for corona - hvis de vil

Region Midt har mandag åbnet op for COIVD-19 tests af turister. Tilbuddet gælder raske uden symptomer, men der er stærk tvivl om, hvad testen kan bruges til i praksis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Lene Dyrborg og Valentin Klarskov tager imod de turister, som skal testes for corona.

De seneste måneder har medicinstuderende stået klar ved de hvide testtelte i Aarhus for at teste danskere for corona.

Men fra i dag kan udenlandske turister nu også møde op og blive testet. Grænserne fra udvalgte lande er nemlig blevet åbnet, så turister nu igen kan komme til Danmark.

Det kræver ingen tidsbestilling, og turisterne skal heller ikke have pungen op af lommen for at få testen.

- Turister skal enten møde op ved testteltene i Aarhus eller ved ambulancebilen og stille sig i ’chancekøen’. Det vil sige at, hvis de har for meget at lave, så kan man risikere, at man bliver afvist og skal komme igen næste dag, siger Lene Dyrborg, daglig koordinator og bioanalytiker, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er et prisværdigt initiativ, men jeg tror ikke, at det kommer til at gøre den store forskel, fordi det drejer sig om personer, der jo føler sig raske.
Lars Østergaard, speciallæge, infektionssygdomme, AUH

Den gule ambulancebil kører ud til steder, hvor man forventer mange turister, og her kan alle altså blive testet for corona.

Allerede i sidste uge startede Region Midtjylland med at køre ud med de gule ambulancebiler. Det nye tilbud er en udvidelse af det.

- Vi har været begrænset af, at vi kun kunne tage folk med CPR-nummer, og den tekniske hindring er fjernet nu. Den nye ordning vil sige, at nu kan vi sådan set teste alle, der er i Danmark på nuværende tidspunkt - både turister og danske borgere, siger Per Sabro Nielsen, der er lægefaglig direktør for Præhospitalet hos Region Midtjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Turister kan testes i telte som disse fra i dag, mandag.

Uvist, om turister vil testes

Hvorvidt turisterne rent faktisk vil benytte sig af tilbuddet, og om det kommer til at have en effekt på smittespredningen, er dog noget usikkert.

- Det er et prisværdigt initiativ, men jeg tror ikke, at det kommer til at gøre den store forskel, fordi det drejer sig om personer, der jo føler sig raske, og det er nok tvivlsomt, om de vil gå hen og lade sig undersøge i stort omfang, og så går der også en del tid, før man får svaret, så de kan nå at rejse ud af Danmark i mellemtiden, siger Lars Østergaard, der er speciallæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, til TV2 ØSTJYLLAND.

Lars Østergaard er speciallæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Én af de turister, der nok ikke kommer til at tage et smut forbi én af de gule ambulancebiler, er Jörgen Frantzen.

- Jeg tænker, hvorfor ikke, men jeg tænker også, at det måske er bedre ikke at vide det. Spørgsmålet er, hvis testen er positiv, kan jeg så forlade Danmark, eller skal jeg blive her de næste to uger, siger Jörgen Frantzen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ved de hvide testtelte I Aarhus håber, og tror de dog på, at mange turister vil lade sig teste i løbet af sommeren.

- Vi har været så heldige, at der har været to turister forbi i dag, og vores bil skal ud og køre i aften og i nat, og der håber vi også på lidt aktivitet for dem, siger Lene xxx til TV2 ØSTJYLLAND.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her